Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
#aabenhimmel

Paul Csogi

#aabenhimmel

Ny spændende gudstjeneste, som alle er velkomne til. (Bemærk: To forskellige adresser)

Gudstjenesten er et samarbejde mellem I Mesterens Lys, Bethlehemskirken, Byens Valgmenighed og Den Lyttende Kirke

Torsten Borbye Nielsen, hjælpepræst i Byens Valgmenighed og missionspræst i I Mesterens Lys har taget initiativ til #aabenhimmel, og han fortæller:

”Visionen er, at der ved disse gudstjenester skabes et åbent rum, hvor Gud kan formidle heling og frihed til krop, sjæl og ånd. Der vil være rigtig god plads til lovsang, musik, profetisk inspiration og helbredende bøn, og det er vores håb, at mange mennesker derigennem må få et møde med Gud og en erfaring af hans godhed og omsorg.

Det er en rigtig vigtig del af det, at det sker i et samarbejde på tværs af forskellige menigheder og fællesskaber, og det oplever vi, at der er en stor velsignelse gemt i. Jeg tror – og mærker allerede på folks reaktioner – at der kan blive en virkelig skøn synergi og gensidig inspiration gennem at slå ressourcerne sammen, og samtidig en langt større berøringsflade til mennesker, som vi kan invitere med.”

Gudstjenesten:

#aabenhimmel er et rum med plads til at ånde og være. En gudstjeneste, hvor du inviteres ind i en erfaring af Guds godhed gennem lovsang og musik, meditation, nadver og helbredende bøn.

Vi længes efter en dybere frihed, et sted, hvor det er muligt at finde heling for hele mennesket – krop, sjæl og ånd. #aabenhimmel er født ud af denne længsel.

#aabenhimmel rummer bøn om:

– heling af hjertet og fysisk helbredelse
– frihed fra det, du føler dig tynget af eller bundet af
– Christfulness
– en velsignelse
– en berøring af Guds kærlighed og en fylde af Guds Ånd og kraft

#aabenhimmel rummer:

– refleksion, guidet meditation og nadver
– opmærksomt nærvær og lytning i Den Lyttende Kirke, hvor du kan fortælle dét, du har på hjerte, til én, som lytter uden at afbryde dig
– mulighed for at tænde et lys som en stille bøn eller skrive din egen bøn
– plads til at udtrykke dig kreativt ved at skrive, tegne eller male

#aabenhimmel

– foregår den sidste onsdag i måneden kl. 19.30 (drop-in med juice og lidt lækkert fra kl. 19)
– foregår skiftevis i Bethlehemskirken og i Kristuskirken
– er et samarbejde mellem I Mesterens Lys, Bethlehemskirken, Byens Valgmenighed og Den Lyttende Kirke

Sted:

#aabenhimmel finder du:

2018

26. september: Bethlehemskirken
31. oktober: Kristuskirken
28. november: Bethlehemskirken

2019

30. januar: Kristuskirken
27. februar: Bethlehemskirken
27. marts: Kristuskirken
24. april: Bethlehemskirken
22. maj: Kristuskirken

Kontaktpersoner

Torsten Borbye Nielsen
Frivillig hjælpepræst og ansvarlig for lovsang

torsten@byensvalgmenighed.dk
Tlf.: 2539 6398
Læs mere

Torsten er gift med Helene og sammen har de 2 børn og 3 plejebørn. Han har i mange år arbejdet som præst, kirkemusiker, koncertguitarist og komponist og har udgivet en lang række CDer, bl.a. flere med musik som hjælp til bøn, meditation og helbredelse. Torsten har en deltidsansættelse i I Mesterens Lys, som er engageret i at bygge bro mellem kirken og åndeligt nysgerrige mennesker. Han leder klyngen Nautilus, et fællesskab med base i hjemmet i Brønshøj.

Oplysninger

  • Datoer:
  • Kategori: