Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Gudstjeneste med Maria Callesen

Peter Madsen

Gudstjeneste med Maria Callesen

Du er hjerteligt velkommen uanset alder, livssituation og overbevisning. Husk, at der er café fra kl. 9.30 og sammenskuds-frokost bagefter!

Gudstjenesten foregår i en afslappet atmosfære, og der er lovsang med rytmisk musik og nadver. Vi er glade for at få gæster, og du er velkommen til at møde op og deltage på det niveau, der passer dig.

Under prædikenen er der børnekirke for børn i alderen 0 til 13 år. Børn fra 0 til 4 år skal ledsages af en voksen. Husk udetøj til børnene, da de ofte går hen på legepladsen bag kirken.

Der er formiddagsgudstjeneste 2., 4. og 5. søndag i måneden.

1. og 3. søndag i måneden mødes vi i mellemstore fællesskaber forskellige steder i hele København.

Cafè: Fra kl. 9.30 er der café i Kristuskirken med god og gratis kaffe og kage. I ro og mag kan du snakke med nye og gamle venner, inden gudstjenesten begynder. Der er ikke kun café for de voksne, men også for børn, så kom alene eller med hele familien og få en skøn start på søndagen!

Sammenskuds-frokost: Efter gudstjenesten er der frokost i menighedssalen, hvor alle er velkomne. Tag dit rugbrød, din leverpostej eller hvad du har i køleskabet med og sæt det på fællesbordet. Har du glemt at tage noget med, er du alligevel hjerteligt velkommen!

Prædikant: Christian Callesen

Parkering: Der er i begrænset omfang mulighed for at parkere på kirkens p-plads. Læg gerne dit telefonnummer i forruden, hvis du holder foran andre biler.

Kontaktpersoner

Christian Callesen
Valgmenighedspræst

christian@byensvalgmenighed.dk
Tlf.: 2624 2900
Læs mere

Jeg er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2008 og har været præst i Byens Valgmenighed siden 2011. Jeg er gift med Maria Callesen, er far til fire og bor i Bagsværd.
Min største glæde er at se folk blive frie og udvikle det potentiale, som Gud har lagt i dem. Jeg synes, det er spændende at arbejde med, hvordan vi er Jesu' disciple og lever i mission i vores hverdag.
Noget af det, der former mig som præst, er mit medlemsskab i The Order of Mission, 3DM, Timothy Keller og fællesskabet med andre præster i Dansk Oase.

Oplysninger