Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Fremtid og prioriteringer i BVM

Fremtid og prioriteringer i BVM

Menighedsrådet har været sammen i et døgn for at lytte til Gud og diskutere en række emner.

I løbet af weekenden, som lå i slutningen af august, drøftede menighedsrådet, hvad Byens Valgmenigheds DNA og værdier er, og hvor Byens Valgmenighed skal bevæge sig hen i fremtiden. Helt konkret handlede samtalen også om budgettet for 2018 og de prioriteringer og ønsker, der er til det nye år.

– Vi har haft et rigtig godt MR-døgn, hvor vi brugte tid på at bede for kirken og lytte til Gud. Som menighedsråd lægger vi vægt på ikke kun at diskutere processer og beslutninger, men i høj grad også på at bede og lade os lede af Gud for konkrete situationer og for fremtiden, siger menighedsrådsformand Morten Bech.

Staben med

I år havde menighedsrådet valgt at invitere staben med til menighedsrådsdøgnet, som lå i slutningen af august. Der var dog enkelte emner, hvor staben ikke deltog, f.eks. når det drejede sig om personaleforhold.

– Vi syntes, at det gav rigtig god mening at have den ansatte og frivillige stab med i forbindelse med de fleste emner. På den måde fik vi flere input og samtidig styrket fællesskabet mellem menighedsråd og stab, forklarer Morten Bech.

Næste menighedsrådsmøde ligger den 4. oktober. Tag gerne kontakt til en fra menighedsrådet, hvis du har emner, du gerne vil have på dagsordenen.