Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Menighedsrådet: Skal vi lave flere arrangementer i stil med lejren?

Menighedsrådet i Byens Valgmenighed

Menighedsrådet: Skal vi lave flere arrangementer i stil med lejren?

Lejren på Hvidekilde var skøn. Menighedsrådet vil gerne høre, om det er interesse for flere lignende tiltag i løbet af året?

Menighedsrådet i Byens Valgmenighed har holdt møde, og der var stor begejstring for menighedslejren på Hvidekilde i april. Det samme har mange deltagere givet udtryk for. Menighedsrådet talte derfor om, hvorvidt der er et ønske om flere arrangementer i løbet af året i stil med lejren. Det kunne være andre typer lejre, konferencer, dagsudflugter eller lignende.

Vil du gerne have flere arrangementer som ovenstående i løbet af året? Giv din holdning til kende på menighedsraad@byensvalgmenighed.dk eller tag fat i et af menighedsrådsmedlemmerne

Derudover diskuterede menighedsrådet også på mødet, hvordan midlerne til “Et karismatisk løft” skulle fordeles. Pengene til “Et karismatisk løft” blev indsamlet til forårsfesten tidligere på året, hvor der blev givet økonomiske gaver både som tilsagn og som engangsbeløb.

Menighedsrådet drøftede blandt andet også værdipunktet “Vi går sammen.” Menighedsrådet er i løbet af 2018 i gang med at diskutere og bede over Byens Valgmenigheds værdier “Vi lytter til Gud”, “Vi går sammen” og “Vi giver til andre”.

Har du spørgsmål eller kommentarer til menighedsrådet, er du altid velkommen til at kontakte dem.