Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

For at se Guds rige forvandle København

Det er nu tid til at lægge budget for 2018. Der er brug for, at alle, som er en del af Byens Valgmenighed, løfter med økonomisk.

Udfyld dit tilsagn for 2018 her – det tager kun 2 minutter!

 

 

Kære menighed

Tænk, hvis vi som kirke kunne være en del af, at Guds rige forvandler København.
Det er en drøm, men ikke kun det. Det en konkret vision, at Guds rige må forvandle København. Det er vores kald som kirke og har været det, siden Byens Valgmenighed blev etableret.

Vi har som menighedsråd netop brugt en weekend på at lytte til Gud, tale om input fra menigheden og se de næste skridt på vejen. Byens Valgmenigheds mål er ikke være en stor kirke i sig selv, men at så mange mennesker som muligt må opleve Guds rige gennem kirken. Efter et par stormfyldte år er vi nået godt gennem 2017 med nye vindfyldte sejl og forventning til fremtiden.

I begyndelsen af året manglede vi 180.000 kr., for at vores budget ville holde. Vi er fyldt af taknemmelighed og glæde over jeres gavmildhed, som gør, at vi nu er meget tæt på at have nået målet. Jeres gaver gør, at Byens Valgmenighed eksisterer til velsignelse for os selv og andre.

Når vi ser frem mod 2018, ønsker vi at løfte fire områder i Byens Valgmenighed:

 

Give de første 10 pct. af kirkens budget

Vi vil være en kirke, der afspejler Guds riges gavmildhed og har tillid til, at Gud sørger for at give det, vi har brug for. At give tiende har gennem det Gamle Testamente og kirkens historie været en praksis for gavmildhed i hverdagen. Vi vil give Gud vores første og bedste, og den kultur ønsker vi i Byens Valgmenighed. Derfor vil vi i 2018 give tiende af kirkens budget. Dette punkt vil særligt blive drøftet på årsmødet.

Sekretariatslederstillingen

Sekretariatslederstillingen er meget vigtig, fordi den er afgørende for at sætte mennesker i kirken fri. Der skal være frihed til at tjene Gud og hinanden på mangfoldige måder og til nye tiltag. Det kan kun lade sig gøre, hvis organisationen og kommunikationen fungerer. Siden 2016 har vi beskåret posten med mere end 100.000 kr. Nu har vi brug for at løfte den.

Et karismatisk løft                        

Det karismatiske er en vigtig del af vores kirke, og vi ønsker at prioritere dette område økonomisk i 2018. Det kunne bl.a. ske gennem aflønning af folk, som løfter dette område.

Næste generation

Børnekirken og ungdomsarbejdet vil i 2018 have brug for flere midler. Vi har netop modtaget 140.000 kr. fra en fond til ansættelse af en børnemedarbejder på deltid, hvis vi selv kan skaffe 40.000 kr. Denne andel vil vi gerne kunne rejse.

 

Begynd allerede nu at bede og overveje, hvad du kan bidrage med i 2018, så vi kan løfte de fire områder. For at fremlægge et realistisk budget på årsmødet har vi brug for dit tilsagn SENEST lørdag den 4. november.

Giv dit tilsagn for 2018 her

Tak for din gavmildhed – sammen kan vi se Guds rige forvandle København.
Vi glæder os rigtig meget til at være med sammen med jer til årsmødet.

Guds fred og kærlige hilsener

Menighedsrådet i Byens Valgmenighed

 

P.S. Har du spørgsmål til tilsagn og økonomi, kan du kontakte kasserer Kristoffer Karkov på kasserer@byensvalgmenighed.dk