Præstetanker: At give når vi selv mangler

Se eller læs valgmenighedspræst Christian Callesens hilsen her

Video: At give når vi selv mangler

Jeg håber, at I har haft en rigtig god påske. Det er snart tid til forårsmøde på fredag, og det gælder jeg mig til. Vi skal sammen reflektere over de erfaringer, vi har gjort os siden januar, og vi skal dele penge ud.
Nogle tænker måske på, hvorfor vi skal dele penge ud i en tid, hvor vi selv eller andre mangler penge?
Det rammer meget godt, hvad det er, kirke handler om. Det handler om, at vi skal hjælpe hinanden og blive ved med det.

I Apostlenes Gerninger kapitel 11 kommer profeter til kirken i Antiokia og varsler, at der vil blive stor hungersnød i hele verden. Og hvad er menighedens respons? Disciplene besluttede, at alle hver især skulle sende, hvad de havde råd til, til brødrene i Judæa.
Der ville komme hungersnød, og nogle kunne måske tænke, at man så må sørge for sig selv, fordi det også rammer en selv. Men menighedens respons er at tænke på deres brødre og søstre i Jerusalem og på, hvordan de kunne hjælpe dem.

Det rammer hovedet lige på sømmet i forhold til, hvad vi skal gøre i denne tid. Vi skal hjælpe hinanden. Vi samler ind til gudstjenesterne, og hvis der er nogen af jer, der har behov, så kom og sig det. På forårsmødet vil vi på samme måde gerne give tiende ud af det, Gud har betroet os. Det kan være i vores eget land eller i andre steder i verden.

Lad os blive ved med at være menighed med alt, hvad det indebærer, også i denne tid.