BVM – nu med teenagere!

Efter sommer er der et nyt tilbud til teenagere. Læs Heidi Svendsens og Christian Callesens hilsen her.

Kære menighed

Nu skal vi til noget helt nyt. Efter sommer starter vi teen-arbejde op. Det bliver mega-spændende!
Vi har i Byens Valgmenighed mindst 11 teenagere, der er klar til at rykke videre fra Juniorklyngen. Det gør man, når man begynder i 7. klasse.

Vi ønsker at skabe rum for et sjovt fællesskab for teenagerne, hvor der også er plads til snak om tro og tvivl, og hvad alderen ellers må byde på af emner.

Planen for teen-arbejdet ser foreløbigt sådan her ud:

  • Teenagerne er med til hele gudstjenesten.
  • Teenagerne vil tage del i opgaverne omkring gudstjenesten f.eks. lovsang, teknik, nadveruddeling, børnekirke m.m.
    Introduktionen hertil sker efter gudstjenesten d. 9. aug., hvor der også vil være en brainstorming over, hvad teenagerne kunne have lyst til at lave sammen af sjove aktiviteter.
  • Efter hver gudstjeneste er der pizza-spisning, snak om prædiken og andet, der rører sig, hygge og sjov.
  • Der vil være 4 overnatninger fredag-lørdag i løbet af året med masser af sjove aktiviteter. Her er man velkommen til at invitere venner med. Vi bruger Alpha Ungdomsserien.

VI HAR BRUG FOR HELE MENIGHEDENS HJÆLP: VI SØGER NOGEN TIL AT VÆRE MED I TEEN-ARBEJDET!!!

Det eneste, du skal kunne, er at have lyst til at hænge ud med teenagere….

Har du lyst til at være med til overnatninger eller til at hænge ud med teenagerne efter gudstjenesten tre søndage i efteråret, så kontakt børne- og familiemedarbejder Heidi Svendsen

Vi glæder os 😊

Hilsen
Heidi Svendsen og Christian Callesen