Cecilie stopper som ansat og bliver frivillig

Tiden er for knap til en studenterstilling.

Stud.theol. Cecilie Munch Kofoed begyndte i midten af september som studentermedhjælper en dag om ugen i Byens Valgmenighed med særligt fokus på studerende.
Efter to måneders arbejde er det dog blevet tydeligt, at hverdagen bliver for presset med studiejobbet.

Spændende og lærerigt

Cecilie fortæller, at hun har nydt at være en del af staben.

“Efter en prøve på ca. to måneder på stab, så stopper jeg nu som ansat studentermedhjælper.
Det har været to rigtige gode og lærerige måneder, men jeg må indse, at med både studie og andet frivilligt arbejde i KFS oveni, så bliver tiden for knap.
Jeg stopper derfor i stillingen, men fortsætter som frivillig. Jeg har nydt at være en del af staben i kirken – det har både været spændende og lærerigt at få et indblik i kirken ”indefra” og være med i ideprocesser.
Lige nu er jeg frivillig som en del af eftermiddagsgudstjeneste-teamet, og det er jeg rigtig glad for. Det er fedt at være med til at lave kirke. Tak for to gode måneder.”

Studenterområdet

Studenterområdet bliver fortsat ledt af valgmenighedspræst Christian Callesen.

Få fat på Christian Callesen her