Det er fedt at være teenager i BVM

Så har teen-arbejdet i Byens Valgmenighed været i gang i et par måneder.

Teenagerne har mødtes efter den sidste gudstjeneste fem gange.
Den står på hygge, godt fællesskab og sjove aktiviteter. Der har været alt fra tre til ni teenagere med. Aktiviteterne ser meget forskellige ud: Sejlads i svanebåde, brætspil, strandtur og tur til Rundetårn. Og så er det jo alt sammen krydret med masser af pizza eller andet lækkert at spise og drikke.

Udover samlingerne om søndagen har teenagerne også haft en enkelt overnatning i kirken med sjove aktiviteter, lækker brunch og undervisning fra Alpha Ungdomsserien.
Om søndagen har teenagerne budt ind på forskellige tjenester i forbindelse med gudstjenesten: Byde velkommen, læse indgangsbøn, hjælpe i børnekirke, dele pizza ud.

“Fråd”

Her er lidt om, hvad et par af teenagerne synes om teenage-konceptet i kirken:

Jarl
”Jeg kan godt lide at være med til hele gudstjeneste og at få nogle opgaver at stå for. Det er fedt at lave sjove og hyggelige ting sammen efter gudstjenesten . Og så er det fedt at spise noget ‘fråd’!”

Linus om overnatningen
”Det var sjovt at sove inde i kirken ved alteret. Vi havde det hyggeligt sammen og vi lavede sjove lege. Bl.a. med en skål.”

Konfirmander

Samtidig med at teen-arbejdet er kommet i gang, er der også startet konfirmander i Byens Valgmenighed.
Kr. Himmelfartsdag næste år er der tre teenagere, der skal konfirmeres i kirken: Amelie, Chili og Isabella. Der er alle tre en del af teen-arbejdet og er bl.a. begyndt at hjælpe til i ABC-kirke.
Udover at deltage i teen-aktiviteterne har de også været på KonfiOase, som bliver arrangeret af BUO (Børne- og UngdomsOase).
Det foregår over tre weekender i løbet af året og er en fed mulighed for at lære andre konfirmander rundt om i landet at kende.

Isabella fortæller:
”Det var hyggeligt og sjovt at være på KonfiOase. En af de sjove ting var feks natteløbet. Det var en god oplevelse og man fik nye venner. Vi lærte om trosbekendelsen. Vi skulle tale om hvad den betød og lave vores egen. Vi skulle finde noget vi syntes var vigtig og skrive i vores egen trosbekendelse i grupper.
Jeg kunne godt lide at det er nogle unge ledere istedet for ældre på 30-40 år, hvor det kan blive mere kedeligt Jeg kunne også genkende ansigtet på lederne fra Between på SommerOase.”
Isabella kan varmt anbefale andre konfirmander at tage af sted. Og hun glæder sig til næste gang i november.

Bliv frivillig

Som I kan høre, så er det fedt at være en del af teen-arbejdet i BVM. Det er virkelig vigtig for teenagerne at være et sted, hvor der er plads til dem.
Vi mangler stadig ledere, for at kunne køre dette videre for vores teenagere!!! Kontakt Heidi Svendsen på heidi@byensvalgmenighed.dk eller ring på 21 91 97 94, hvis du vil være med.