Det er hele sliddet værd!!!

Byens Valgmenigheds Børne- og Ungdomsarbejde (BBU) har et års fødselsdag!

27. oktober er det et år siden, at vi havde stiftende generalforsamling til Byens Valgmenighed Børne- og Ungdomsarbejde, BBU.
Og det skal selvfølgelig fejres med indkaldelse til online generalforsamling d. 26. oktober 2020 kl. 20.00

Lang proces

Vi var utrolig glade for at komme i gang og for endelig at blive en del af den store familie i BUO. Det viste sig dog, at det ikke er ikke helt let at starte sådan en forening op, og at der er mange ting, man lige skal have styr på i forhold til f.eks. økonomi.
Heldigvis har vi fået god hjælp af foreningskonsulenten i BUO. Og efter Corona og sommerferie er vi endelig nået til et sted, hvor vi langt om længe kan se frugten af det hårde og langsommelige arbejde med at skrive ansøgninger osv. BBU har nu fået medlems- og lokaletilskud. Det er ikke så lidt, vi har fået, og det er virkelig vigtigt for vores arbejde med børn og unge i kirken.
Mere om det på generalforsamlingen, men vi er fyldt af taknemmelighed over dette.

Ønsker og drømme

Nu skal vi så i gang med noget af det sjove. Nemlig at drømme og søge midler der kan gøre aktiviteterne i foreningen endnu sjovere.
Vi kan bl.a. søge DUF-midler og er lige nu i gang med at kigge på, hvad vi kunne tænke os til det nyopstartede teen-arbejde, men også de andre grupper i børnekirken. Det skal være sjovt at være barn i BBU. De unge har allerede fået midler til deres tur til Jordan sidste år, men der er også masser af ønsker og drømme til dette område for det kommende år.

Derudover kigger vi også på, hvad vi kan gøre for vores ledere og frivillige, så det bliver endnu sjovere at have en tjeneste i vores menighed og forening.

Generalforsamling

9. oktober sendes der en indkaldelse ud på mail til den kommende generalforsamling, hvor alt dette vil blive yderligere uddybet. Indkaldelsen sendes ud på mail til alle medlemmer.

Hvis du ikke modtager indkaldelsesmailen, er du ikke medlem. Det koster 75 kr. om året at være medlem (Hvis man er medlem af BBU, får man 100 kr. i rabat på SommerOase. You do the math😉).
Vi kan se, at BBU får ca. 300 kr. om året i medlems- og lokaletilskud fra kommunen pr. medlem under 25 år, så skynd jer at melde jeres børn ind, så vi kan drømme endnu større. Vi kan tælle ca. 80 børn, der kommer til børnekirke, og kun 30 af dem er medlem af BBU. Derudover mangler vi også en stor del af alle de unge i kirken.
Så kom til tasterne og klik her for at blive medlem: https://www.buo.dk/medlem/lokalt-medlemskab/

Kontakt Heidi på heidi@byensvalgmenighed.dk eller ring på 21919794, hvis du har spørgsmål, og så glæder vi os til at se så mange som muligt til generalforsamlingen.