Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Eftermiddag om åndeligt forældreskab

Helena Lopes

Eftermiddag om åndeligt forældreskab

Hvad er åndeligt forældreskab? Glæd dig til en spændende eftermiddag om følgeskab på tværs af alder og erfaring.

Der er flere i Byens Valgmenighed, der på LederOase og SommerOase har hørt undervisning om åndeligt forældreskab. Vi oplever, at det er et emne, der optager mange i kirken.
Søndag den 4. november kl.16.00 – 19.00 vil vi sætte fokus på emnet og spise sammen.
Aftenen er for dem, hvor emnet er nyt og som er nysgerrige samt dem, der gerne vil fortsætte samtalen.

Som forberedelse til aftenen kan man evt. se og høre undervisning en fra SommerOase her

Program
– Velkomst og lovsang
– Oplæg: De vigtigste pointer fra SommerOase v/Signe Danø
– Historier fra folk, der allerEde vandrer sammen. Benjamin Hansen & Christian Callesen, Louise Karkov & Madeline Toft.
– Hvordan startede jeres vandring?
– Hvordan mødes I, og hvad laver I?
– Hvad får I ud af det?
– Samtale i grupper
– Hvordan kan vi tage dette videre?
– Spisning.

Under oplæg og samtale er der hygge for børn.

Pris for mad
50 kr. pr. voksen.
25 kr. pr. barn.
Betales via MobilePay på aftenen.

Tilmeld dig på Facebook-eventet eller send en mail til christian@byensvalmenighed.dk

Kontaktpersoner

Christian Callesen
Valgmenighedspræst

christian@byensvalgmenighed.dk
Tlf.: 2624 2900
Læs mere

Jeg er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2008 og har været præst i Byens Valgmenighed siden 2011. Jeg er gift med Maria Callesen, er far til fire og bor i Bagsværd.
Min største glæde er at se folk blive frie og udvikle det potentiale, som Gud har lagt i dem. Jeg synes, det er spændende at arbejde med, hvordan vi er Jesu' disciple og lever i mission i vores hverdag.

Jeg er med i KirkePlanterNets (KPN) bestyrelse, i Exists bestyrelse, i Dansk Oases præstenetværk samt i Nørrebro Provstis præstefællesskab.

Oplysninger