Formand Jonas Kamp genopstiller ikke

Travlhed kalder på nye prioriteringer.

Den 14. november er der valg til menighedsrådet, og fem pladser bliver ledige i år.

Læs om de afgående medlemmer her

Formand Jonas Kamp er også på valg og genopstiller ikke. Her kan du læse hvorfor.

Hvordan har tiden i MR været?

Jeg har siddet med i 4 år og i dén tid er der utrolig meget, som har ændret sig i BVM.
Det menighedsråd, jeg udtræder af, består 100% af folk som på den ene eller anden måde vækker min respekt. Sammen har vi diskuteret både kedelige og spændende dagsordener og tacklet både de svære og de sjove udfordringer.
Tak for tiden og tilliden!

Hvorfor stopper du i MR?

Først og fremmest, fordi jeg personligt har behov for mere tid i hverdagen.
Jeg blev far for 8 måneder siden. Inden for et år afslutter jeg også mit jurastudie og har en forventning om, at jeg bliver presset af især specialeskrivningen.
Det har også været nogle foranderlige år i menigheden, hvilket har kunnet mærkes på arbejdsbyrden i MR.
Jeg tror, det vil blive rigtig godt at få tilført friske kræfter og en fornyet energi i rådet, samtidig med at de blivende medlemmer har historien med.

Se det nuværende menighedsråd her