Gratis gospelworkshop

Kom og vær med til julegospelworkshop torsdag den 9. december kl. 18:30-20:00.

Formålet er at lære nogle smaddergode julegospelsange at kende og have en dejlig aften sammen i Kristuskirkens indbydende kirkerum. Derudover er det planen, at vi skal deltage til søndagsgudstjenesten den 12. december med det, vi har lært. Det er dog ikke et krav.

Se mere om gudstjenesten den 12. december her

Alle kan være med og du behøver ikke have sunget i kor før.
Der findes simpelthen ingen bedre måde at komme i julestemning på end ved at synge julegospel.

Dirigent/workshopholder er Christoffer Riis Nolsøe, der har mange års erfaring som gospeldirigent i alt fra store mass choirs og projektorienterede workshops til sædvanlige faste kor.
Han har en baggrund fra Musikvidenskab ved Københavns Universitet og er udøvende musiker i mange forskellige sammenhænge.

Det er helt gratis og uforpligtende at deltage og uden tilmelding.

Vi glæder os til at se dig!