HURRRA for BBU!

I Byens Valgmenigheds Børne- og Ungdomsarbejde (BBU) har vi haft et mål om at nå op på 100 medlemmer i løbet af 2020.

Jeg skal være ærlig og sige, at nogle af os tænkte, at det måske var et lidt højt sat. Men man har jo lov til at drømme😊
BBU er en lokalforening i BUO (Børne- og UngdomsOase). Så da BUO udskrev en konkurrence om hvilken lokalforening, der kunne få flest nye medlemmer inden 1. december 2020, var det jo en kærkommen lejlighed til at kæmpe ekstra meget for flere medlemmer i vores forening. Og sikke en slutspurt her i årets sidste måned!

Som nogen af jer måske har set på Facebook, så gik det jo bare helt fantastisk. VI VANDT!!! 35 nye medlemmer under 30 år er en procentstigning på 59 %!!! (Nr. 2 og 3 havde en procentstigninger i 20erne) Derfor er BBU nu de glade ejere af en Soundbox😊 WUHU!!! Der er al mulig grund til at fejre det. Samtidig kom vi op på 95 medlemmer i BBU. Det er jo for vildt!

At BBU er en lokalforening i BUO gør, at vi har mulighed for at søge forskellige puljer. Bl.a. DUFs lokalforeningspulje. Og uden at afsløre alt for meget endnu, så kan vi bare sige, at der er grund til at glæde sig til næste år. Der bliver helt sikkert plads til lidt opgraderinger af forskellige aktiviteter til børnegrupperne i Byens Valgmenighed og også noget godt at se frem til som leder i en af BBUs børnegrupper (Måske du lige skulle overveje at blive frivillig leder i foreningen😉).

Tak til alle jer, der hjalp os med at vinde!

Og hvis du stadig ikke er medlem, så skynd dig:

https://www.buo.dk/medlem/vaelg-lokalgruppe/

Måske vi så når målet med 100 medlemmer i 2020😉

Kærlig hilsen
Heidi Svendsen, børne- og familiemedarbejder