Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Jobopslag: Sekretariatsleder

Byens Valgmenighed søger en sekretariatsleder

Har du lyst til at have det overordnede administrative ansvar for en visionær valgmenighed med engagerede deltagere i hjertet af København?

Om os

Siden Byens Valgmenighed blev plantet i 2008, er den vokset til nu at have 5 gudstjenester om måneden fordelt på to menighedsfællesskaber med i alt 200 deltagere samt 15 mindre fællesskaber. Vores budget for 2015 er på knap 2 mio. kr., og vores vision er at plante missionale fællesskaber i hele Storkøbenhavn.

Om jobbet

I jobbet som sekretariatsleder vil du arbejde sammen med resten af den ansatte og frivillige stab, og i fællesskab vil vi arbejde med at skabe og sikre rammerne for menighedens liv og vækst. Lige nu er der i alt 4 ansatte og 7 frivillige. Jobbet er fastsat til 37 t, men afhængigt af ansøgernes kompetencer vil det være muligt at dele stillingen mellem to ansøgere med hhv. sekretær- og ledelseskompetencer.

Dine opgaver:

  • At varetage den daglige administration og drift på kontoret.
  • At skabe langsigtede administrative løsninger, som gør organisationen robust.
  • At rekruttere, udruste og lede den ansatte og frivillige stab.
  • At udvikle og implementere kirkens strategier for organisering, økonomi, fundraising og kommunikation sammen med kirkens daglige leder og menighedsrådet.

Dine kvalifikationer:

  • Du kan skabe struktur og systemer i en organisation.
  • Du har overblik og kan jonglere med flere bolde på én gang.
  • Du evner både at tænke overordnet og strategisk samt effektivt at klare praktiske daglige opgaver.
  • Du er god til at samarbejde og kan lede andre.
  • Du er fleksibel og villig til at arbejde på skæve tidspunkter.
  • Du har relevant erhvervserfaring.
  • Du brænder for Byens Valgmenigheds vision.
  • Du er eller bliver medlem af Byens Valgmenighed.

Byens Valgmenighed tilbyder:

  • Et dynamisk, foranderligt og udviklende arbejdsmiljø.
  • En stilling med stort ansvar og stor frihed til at præge jobbet med dine evner og passion.

Tiltrædelse: 1. januar 2016 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning samt cv til kontakt@byensvalgmenighed.dk senest torsdag den 5. november 2015 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte nuværende sekretariatsleder Maria Callesen på tlf. 22 42 27 04 eller på maria@byensvalgmenighed.dk