Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fotos fra Papmor

Julegave fra Papmor

Kirkens støtte til Papmor har bl.a. betydet julegaver til flygtningebørn.

Vi er meget taknemmelige for jeres fortsatte støtte til Papmor.

Siden sidst har jeres støtte bl.a. givet os mulighed for at kunne købe en flot julegave til alle børnene i Welcome House (mødested for flygtninge og frivillige i København red.). Det blev til en lækker tegnekuffert, som giver dem frihed til at drømme, skabe og arbejde videre med vores temaer, selv når vi ikke er sammen med dem. – I kan tro gaven vakte glæde, for mange af børnene ikke har adgang/råd til den slags, en tegnekuffert er desuden nem at flytte rundt med, når man som dem, endnu ikke har et permanent hjem.

Ydermere har jeres støtte også gjort det muligt for os at købe en A3 printer, så vi selv kan printe vores ressource-ark og på den lange bane kan spare penge, fordi vi ikke skal ud i byen for at få dem trykt/printet til vores workshops. Disse ark er vigtige i vores arbejde, da de børn, vi møder, jo ikke altid taler dansk eller engelsk, – og siden vi flyttede i sommers har vi levet af vores reserver fra forrige år.

Tusind tak til alle jer i Byens Valgmenighed, jeres gave er en meget stor velsignelse.

I ønskes et fantastisk nytår.

Kh Judith / Papmor

________________________________________

Byens Valgmenighed giver tiende af sine gaveindtægter til 6 forskellige formål, bl.a. Papmor, som Judith Jønsby står bag.

Hvis du er en del af Byens Valgmenighed, kan du være med til at bestemme, hvem der skal modtage donationerne. Der er afstemning mellem de gode formål på forårsmødet den 26. april 2019.