Kirkelejr 2023: tilmeldingen er åben

Lejren den 10.-12. marts er et oplagt sted at møde andre fra kirken og lære nye at kende.

Tilmeld dig hurtigt og inden 1. marts her, da der er begrænset antal pladser.

Årets taler

Det er med stor glæde at vi kan afsløre, at vi får besøg fra det jyske. Arne Pedersen, der er landsleder i Børne og UngdomsOase, kommer og vil være sammen med de voksne om:

“Hvem er Gud? Den kollektive vandring.” og “Hvem er Gud? Den personlige vandring.”

Han har også lovet at hænge lidt ud med teenagerne, så der er virkelig noget at glæde sig til.

Der vil også være et sjovt og spændende program for børn og juniorer, så alle kan godt begynde at glæde sig.

Program

Fredag den 10. marts

Kl. 16.00 Ankomst
Let aftensmad
Aftenmøde

Lørdag den 11. marts

Formiddagsmøde
Frokost
Forskellige sjove aktiviteter
Aftensmad
Aftenmøde

Søndag den 12. marts

Gudstjeneste
Fælles refleksion
Frokost
Fælles rengøring
Kl. 14.00 Afgang

Det praktiske

Der er et begrænset antal værelser på Skovbo Efterskole. Derudover er der sovesal, udendørs shelter og mulighed for at medbringe campingvogn. Oplys gerne dette i tilmeldingen, da vi regner  med en udsolgt lejr.

Medbring gerne:

• Sengelinned, dyne/sovepose og hovedpude
• Sæbe og håndklæder til toilet på værelset.
• Håndklæder og Tandbørste
• Bibel
• Sportstøj og -sko til indendørs hal
• Brætspil, kongespil, kroket og lignende

Har du små børn, skal du selv medbringe høj stol.

Børn og teenagere

I år er vi ikke så mange faste børne-, junior- og teenledere på lejren. Derfor vil det være fantastisk, hvis menigheden vil give en hånd med, så den yngre del af menigheden også får en skøn lejr.

Eneste kvalifikation er, at du skal kunne lide at være sammen med børn, junior eller teenagere.

De faste ledere vil stå for indhold og planlægning af et program.
Meld dig via tilmeldingen og du vil blive kontaktet af børneleder, Heidi Svendsen, for yderligere info.

Priser

Priserne stiger 1. marts, så tilmeld dig gerne inden.

Voksen: 500 kr.
Studerende/jobsøgende: 350 kr.
Ung 13-18 år: 350 kr.
Barn 2-12 år: 200 kr.
Baby 0-2 år: Gratis

Prisen er ens, uanset hvor længe du er på lejren, og hvor du overnatter.

Tilmeld dig her inden 1. marts.

Har du ikke penge til at betale for lejren, så skriv til kirken på kontakt@byensvalgmenighed.dk. Så vil vi som kirkefamilie gerne stå sammen med dig og hjælpe dig økonomisk.