Lær vores menighedsråd at kende
De næste måneder vil nogle af menighedsrådets medlemmer fortælle lidt om dem selv, og deres arbejde i menighedsrådet (MR).
Menighedsrådet har det overordnede ansvar for BVM og vælges hvert år til Årsmødet. MR mødes 6-7 gange i løbet af året og diskuterer udvalgte emner og lægger strategier for hvordan BVM fortsat kalder mennesker til tro, discipelskab og tjeneste for Gudsriget.
Mød Tobias
Tobias har siddet i MR i 1½ år og har kommet i Byens Valgmenighed i 2½ års. Tobias er MRs yngste på 34 år og er gift med Kirstine. Tobias er en indadvendt eskil-jyde, som stadig er ved at finde sin indre københavner.
Hvorfor har du valgt at sidde i Menighedsrådet?
“Først og fremmest fordi jeg længes efter at skabe en menighed, som bærer DNA’et fra Dansk Oase for fornyelse i hvordan vi lever vores discipelskab ud. Derudover, så har jeg en stærk interesse i organisering og strategi, som kan få lidt liv gennem MR.”
Hvad længes du efter at se mere af i BVM?
“Bønnen har altid været mit tilflugtssted i min trosrejse, det var i bønnen jeg oplevede Guds kraft forandre min tro fra noget i hovedet til hjertet. Jeg længes efter, at BVM bliver et sted, hvor mennesker kan finde tid til stilheden hos Gud midt i en verden, hvor uroen griber flere og flere. Jeg drømmer om, at andre må opleve det samme som jeg selv har. “
Skal du være en del af MR?
I år skal der vælges to nye medlemmer og to suppleanter til MR. Derfor har vi brug for at du overvejer om du skal være med.
Hvis du gerne vil vide mere, så tag endelig fat i et af medlemmerne: https://byensvalgmenighed.dk/hvem-er-vi/