Mød de to nye MR-medlemmer

På årsmødet blev Rie Skårhøj og Anika Follmann valgt ind som nye medlemmer af menighedsrådet.

Rie Frilund Skårhøj

Jeg er gift med Kasper Skårhøj, bor i Vanløse og har tre børn.
Jeg er uddannet sociolog og er selvstændig som foredragsholder og konsulen i Ledfrivillige.dk

Derudover jeg er leder af netværket CrossYoga. Jeg er fitness- og yogainstruktør, forfatter og Youtuber på ‘CrossYoga with Rie’.
I BVM brænder jeg for, at gøre kirken mere åben for mennesker som ikke kender kristendommen eller er nysgerrig på spiritualitet, mening og tro. Der ud over har jeg en del erfaring med ledelse og organisering af frivillige.

Vil du kontakte Rie, kan du skrive på rfs@byensvalgmenighed.dk

 

Anika Follmann

Jeg er 36 år og bor på Nørrebro, som jeg har tabt mit hjerte til. Den 4. dec. gifter jeg mig med Kris – det bliver fremragende!
Jeg går ind i menighedsrådet, fordi jeg oplever, at der er en ledig stol, som der “står mit navn på”.

Jeg er optaget af, at det, vi kalder kirke, er relevant for mennesker på Nørrebro, der ikke sidder i kirken søndag. Jeg brænder for, at vores kirke er kendt for diakoni, åndelig frihed og uendelige mængder af gæstfrihed. Fagligt har jeg de sidste 12 år arbejdet inden for socialt og kirkeligt arbejde. I MR bidrager jeg med et visionært blik, organisatorisk tæft og strategiske evner.

Vil du kontakte Anika, kan du skrive på af@byensvalgmenighed.dk

Mød resten af menighedsrådet i Byens Valgmenighed her