Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Har du en PBS-aftale med Byens Valgmenighed?

Didier Weemaels

Har du en PBS-aftale med Byens Valgmenighed?

Tilmeld dit betalingskort i dag og spar kirken for store gebyrer.

I Byens Valgmenighed har vi netop fået implementeret en helt ny måde at håndtere faste økonomiske gaver og donationer. Det sparer os næsten 15.000 kr. om året i gebyrer for PBS-aftaler og administrativt for en masse ressourcer. Derudover gør det håndteringen og opbevaringen af medlems-, giver- og økonomioplysninger mere sikker og effektiv.

Selvom vi betaler for dette nye system, giver det Byens Valgmenighed en samlet årlig besparelse.

Har du en PBS-aftale med Byens Valgmenighed?

Er du en af de mange, som giver fast til Byens Valgmenighed, vil vi stærkt opfordre dig til at gå ind på www.byensvalgmenighed.dk/giv hurtigst muligt og oprette en fast kortbetaling hos os. Du skal oprette den, så den begynder den 1. dag i næste måned. Så sørger vi for at ophæve din PBS-aftale, og fremover kører dine betalinger via dankortet.

Udfyld gerne felterne med din adresse, da det sikrer, at vores kontaktoplysninger er opdaterede. Sæt også meget gerne kryds i felterne, hvor du giver tilladelse til, at Byens Valgmenighed må kontakte dig. Vi vil så gerne kunne få fat i dig :-)

Administrativt er det nemmest for Byens Valgmenighed, hvis du og din eventuelle ægtefælle opretter hver jeres betalingskortaftale.

Husk, at gaver, som du giver til Byens Valgmenighed, får du fradrag for. Giver du mere end 15.200 kr. om året, vil vi opfordre dig til at oprette et gavebrev.

Giver du om søndagen til kollekt?

Er du en af de mange, som giver penge i forbindelse med søndagsgudstjenesten til et af de mange gode formål, der bliver præsenteret – så vil du fremover blive opfordret til at give via hjemmesiden www.byva.dk/projekt

Hver søndag skifter vi indsamlingsformålet, så selvom du betaler via samme link, vil det gå til det aktuelle formål.

Du kan gå ind på siden via din smartphone og betale med det samme. Her kan du selv vælge, om du vil give via betalingskort, SMS eller MobilePay.

Kurvene vil fortsat blive sendt rundt, hvis du foretrækker at give kontant.

Husk, at kun gaver til selve Byens Valgmenighed giver fradrag – og altså ikke penge, som du giver til andre gode formål gennem Byens Valgmenighed om søndagen.

Har du spørgsmål, så kontakt Maria Callesen

Tak, fordi at du vil hjælpe os med at få dette system fuldt implementeret så hurtigt som muligt!