Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Ny formand og næstformand i menighedsrådet

Menighedsrådet 2018-2019

Ny formand og næstformand i menighedsrådet

Efter valget den 17. november er der sket flere ændringer i Byens Valgmenigheds menighedsråd.

Efter at have siddet på formandsposten siden 2017 er Stefan Poulsen trådt tilbage og har overladt stolen til den hidtidige næstformand, Jonas Kamp.

Se det nye menighedsråd i Byens Valgmenighed her

“Det har været en spændende rejse at tjene som først næstformand og senest formand for vores menighed. Jeg oplever, vi er et godt sted, og jeg brug for tid til nogle af de andre ting, jeg er involveret i. Så jeg er meget glad for at kunne give formandsopgaven videre,” siger Stefan Poulsen, som fortsætter som menigt medlem af rådet.

Tro mod bibelsk kald

Den nye formand, Jonas Kamp, er 30 år. Han studerer jura, bor i Vanløse med sin kone, Eva Maria, og dyrker bl.a. parkour i fritiden.

“Jeg ser frem til at skulle løfte opgaven som formand i den kommende tid. Jeg er optaget af, at vi som kirke er tro mod vores grundlæggende, bibelske kald, og at vi tager summen af vores erfaringer, godt og skidt, med os på den lange bane i en samvittighedsfuld og radikal efterfølgelse af Kristus. Jeg glæder mig over at være en del af en dygtig og seriøs bestyrelse, hvor der i øvrigt sidder hele to tidligere formænd, som hver på sin måde har været forbilledlige,” siger den nye formand og henviser til de tidligere formænd Stefan Poulsen og Morten Bech.

Forretningsudvalg og møder

Camilla Engrob er ny næstformand.

Udover at være med til menighedsrådsmøderne mødes formanden og næstformanden regelmæssigt med valgmenighedspræsten og sekretariatslederen i et forretningsudvalg, som drøfter en række emner og forbereder menighedsrådsmøderne.

Ny suppleant i MR

Jakob Hedegaard er stoppet som medlem af menighedsrådet, og suppleant Berith Falch Madsen har overtaget hans plads. Christoffer Thinggaard blev valgt ind som ny suppleant på årsmødet.

Mød Christoffer Thinggaard her