Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
SLUK og LYT

Kamil Szumotalski

SLUK og LYT

Fasten kan ses som en fitness for ånd, sjæl og legeme, hvor vi gør noget intenst, som vi ønsker præger vores liv resten af året.

Som mennesker er vi skabt til at leve ud af vores relation med Gud, og vi er også skabt til at være gode, ligesom Gud er god. Vi er skabt i Guds billede.

Når hverdagen buldrer afsted, kravene er mange og der er kamp om vores opmærksomhed fra mange sider, kan det være svært at lytte til Guds stemme og være god mod andre.

I fasten skærer vi noget væk, for at sætte fokus på det centrale: vores relation til Gud og andre mennesker. Fasten er 40 dage, hvor vi har ekstra fokus på at være mennesker efter Guds hjerte, og det kræver konkret målrettet opmærksomhed. Man kan betragte fasten som en slags fitness for ånd, sjæl og legeme, hvor vi gør noget intenst, som vi ønsker præger vores liv resten af året.

Jeg vil opmuntre alle i Byens Valmenighed til at gå ind i fasten sammen med familie, venner og som fællesskab. Sæt tid af til at snakke om, hvor I vil SLUKKE, og hvordan I vil LYTTE i fasten.

Blog: Læs og hør interviewet med hjælpepræst Torsten Borbye Nielsen om fasten

Hvad skærer du væk?

Traditionelt handler faste om afstå fra mad. Men fasten kan også bruges på at afstå fra andre ting, som let kommer til af fylde for meget. I vores tid er det oplagt af faste fra f.eks. skærm, Facebook, kød, kaffe, serier osv.

Hvad lægger du til?

Vi skærer noget væk for at holde fokus og opprioritere andre ting.

Ting, man kan gøre mere af i fasten, kan være: Bøn, bibel, stilhed, gåture, gavmildhed, hjælpsomhed, tålmodighed osv.

Læs: Inspiration til fasten

At lytte

Jeg vil opmuntre til, at vi i fasten lytter til Gud på 3 områder:

  • Lyt til Gud for dig selv. Hvad siger Gud til dig om hvem du er? Gud taler til dig gennem bibelen, Helligånden og andre mennesker, så lyt efter hans tale der.
  • Lyt til Gud for menigheden. Hvad oplever du, at Gud siger til Byens Valgmenighed? Send til Christian Callesen eller menighedsrådet. Brug også fasten på at bede for syge i menigheden.
  • Lyt til Gud for dit netværk. Hvad siger Gud til de folk, som du møder i din hverdag? Hvordan kan du kommunikere det til dem i ord og handling?

Disse 3 områder vil blive den røde tråd for prædikenerne i fasten.

Læs: 10 gode råd til fasten

Faste for Gud

Vi faster for Gud og ikke for mennesker. Lad ikke din faste lægge andre til last. Hvis du f.eks. faster fra mad og bliver inviteret til middag, så sig ”ja tak” og spis en moderat portion.

Læs: Meditativ bibellæsning: Lectio Divina

Søndage er festdage og opstandelsesdage, så der faster vi ikke.

Fasten indledes med Askeonsdagsgudstjenesten den 6. marts kl.20.00-21. Caféen starter kl.19.30.

Jeg ønsker alle en god faste og Guds velsignelse,
Valgmenighedspræst Christian Callesen