Vær med til at give til kirken og København
Måske ser du dig selv som en del af Byens Valgmenighed? Så har vi brug for, at du bærer med.
Kommer du jævnligt i et fællesskab eller til gudstjenester i Byens Valgmenighed?
Så vil vi invitere dig til også at bidrage økonomisk til vores fællesskab – gerne inden den 31. oktober, så vi kan regne din gave med i budgettet for 2022.
Er du allerede giver? Så oplys dit tilsagn for 2022 her
Hvorfor skal jeg give?
I Byens Valgmenighed drømmer vi om at dele Guds kærlighed med København, så folk oplever forvandling.
Det handler om at være synlig og om at invitere ind i fællesskaber og aktiviteter. Det handler også om, at vi gavmildt ønsker at dele ud af evner og ressourcer til hinanden, københavnere og andre kirker. Og ikke mindst ser vi det som en opgave at opmuntre og udruste børn og unge.
Alt det, kan du være med til at se ske, når du er med til at give økonomisk.
Byens Valgmenighed er en del af folkekirken, men får ingen økonomisk støtte. Vi har kun de penge at lave kirke for, som vi selv giver. Derfor betyder det meget, at vi alle hjælper til.
Nogle kan give lidt, andre kan give meget, men vi kan alle give noget. Når alle hjælper til, kan vi sammen løfte meget.
Hvad går pengene til?
Økonomien i kirken går til lønning af stab, husleje, aktiviteter og 10 pct. af gaveindtægterne giver vi til forskellige initiativer og organisationer, som menigheden har udvalgt.
Vi er godkendt af Indsamlingsnævnet til at foretage indsamlinger, og vores regnskaber er offentligt tilgængelige her på hjemmesiden.
Hvor meget skal jeg give?
Det vigtigste, Bibelen siger om at give, er at Gud elsker en glad giver. Du skal altså give det, som du har det godt med.
Kigger vi på traditionen i den kristne kirke, er der mange, der har en praksis med at give 10 pct.
For mange af os vil det ikke ændre det store i vores hverdag, men det vil sikkert kunne mærkes. Nogle har en særlig tjeneste i at give, så de giver mere. Andre synes, det er for meget, så de giver mindre.
Giv det, som du har det godt med, uanset om det er 50 kr., 250 kr. eller 1500 kr. Det vigtigste er, at vi alle hjælper til.
Vi vil opfordre dig til at overveje og bede over, hvad du skal begynde at give til vores fælles Byens Valgmenighed.
Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan vælge mellem at give en enkelt gave eller blive fast giver.
Gå ind på hjemmesiden under “Økonomi” via linket herunder og opret en enkelt eller fast kortbetaling.
Foretrækker du en bankoverførsel, er det reg. nr. 1551 og kontonr. 0010288126.
Opret din betalingsaftale nu – det tager 2 min.
Byens Valgmenighed er en godkendt forening, så det, du giver til kirken, kan du trække fra i skat. Du kan også oprette et gavebrev og derigennem trække mere fra. Skriv til kasserer@byensvalgmenighed.dk, hvis du ønsker at høre mere.
Opret dig gerne senest den 31. oktober. Så kan vi regne din gave med i budgettet for 2022.
Tak, fordi du er en del af Byens Valgmenighed. Og hjerteligt tak for din gave. Hver en øre er værdsat og gør en forskel for mange mennesker.
Guds fred,
Menighedsrådsformand Camilla Engrob
Valgmenighedspræst Christian Callesen