Vær med til at give til vores fælles kirke

Måske ser du dig selv som en del af Byens Valgmenighed? Så har vi brug for, at du bærer med.

Byens Valgmenigheds økonomi fungerer som en fællesbuffet. Nogle gange er der meget mad, andre gange mindre. Vi deles om det, vi har. Og vi vil hele tiden gerne invitere flere til at spise med.

VIDEO: Se valgmenighedspræst Christian Callesens hilsen her

Fordi vi alle bidrager, kan vi nyde godt af blandt andet:

  • 6 månedlige formiddags-, eftermiddags- og aftengudstjenester.
  • Et voksende børne- og teenarbejde for ca. 8o børn og teenagere, som lærer Jesus at kende.
  • Studerende, som møder kirke for første gang og kommer med i fællesskaber.
  • To årlige Alpha, hvor vi ser mennesker møde Jesus for første gang.
  • 18 stærke fællesskaber, hvor vi vandrer sammen som disciple.
  • Tæt samarbejde med provsti, andre københavnske kirker og DanskOase.

Men vi står over for et nyt år, hvor fællesbuffeten ser ud til at blive mindre.

Brug for løft

Vi er kommet relativt godt gennem Corona-nedlukningen i foråret, hvor vi overgik til online-gudstjenester og særligt fokuserede på at fastholde fællesskabet trods afstanden. Dog har vi ikke kunnet gennemføre Alpha og fysiske events som gudstjenester, hvor nye typisk dukker op. Det betyder bl.a., at vi ikke har fået de nye givere, vi havde håbet på. Vi har derfor skåret ind til benet på en række budgetposter, hvilket får betydning for det kommende år.

De seneste par år har vi investeret i stabsressourcer til børne- og familieområdet samt studenterområdet. Det har vi gjort i samarbejde med en fond, hvis tilskud falder år for år. Det betyder, at vi har brug for at løfte økonomien for at fastholde vores investeringer.

Vi håber derfor, at alle, som ser sig selv som en del af kirken, vil bidrage til det.
Giver du endnu ikke, vil det være fantastisk, hvis du har lyst til at begynde med:

  • 100 kr. om måneden
  • 250 kr. om måneden
  • 1.000 kr. om måneden eller noget helt andet.

Nogle af os kan bringe mere med til vores fælles buffet pga. lønstigninger eller andet. Andre har mistet deres arbejde og kan give mindre. Du kender selv din livssituation og dine muligheder.

Uanset hvad du vælger at gøre, skal du have stort tak for din gavmildhed.
Vi får alle glæde af lige præcis dét, som du bringer til vores fællesbuffet.

For at kunne planlægge økonomien næste år, har vi brug for, at du begynder din givertjeneste senest 31. oktober.

Begynd at give til Byens Valgmenighed her

Guds fred,

Menighedsrådsformand Jonas Kamp
Valgmenighedspræst Christian Callesen