“Jeg havnede i 24/7 Prayer ved et tilfælde på en tur til London og senere igen på Island. Lige fra starten har hele historien og menneskene bag inspireret mig. Det er en bevægelse kendetegnet ved bøn som drivkraft for mission og retfærdighed i verden. Det er mennesker der ikke er bange for at være anderledes, men som er fulde af kreativ og radikal kærlighed til Gud, hans kirke og verden.”
/siger Kirstine Lilleøre Hougaard, der har taget initiativ til 24/7 prayer på SommerOase.

Grundideen er at bede.
Før alt andet. I én lang kæde, hvor man skiftes til at tage stafetten i et bederum. Det kan ske alle steder; kældre, garager, kirker, campingvogne, busser og telte. Rummet indrettes med bedestationer og ressourcer der hjælper én til at bede og giver mulighed for at efterlade f.eks. forbønsemner, bibelvers eller profetiske ord til de næste.

For bøn er ikke bare at bede om noget specifikt. Det er at være sammen med Gud.

Vil du være med til det på SommerOase, så book dig ind her: https://pray.24-7prayer.com/signup/bcaae2

Idéen virker muligvis skør.
En time i bøn er for mange lang tid. Og det kan lyde vanvittigt at stå op midt om natten for at bede, når nu det vil være nemmere at bede derhjemme og når det er mere belejligt. Og al bøn er selvfølgelig vigtig og værdifuld. Men at bede insisterende i fælleskab gennem både nat og dag samme sted er faktisk ikke en ny idé. Den starter op til den allerførste pinse i Apostlenes Gerninger og løber gennem hele kirkehistorien, forud for alle store vækkelser. De keltiske munke i middelalderens Irland talte om ‘tynde steder’. Steder hvor himmel og jord er tættere forbundet, hvor det er nemmere at høre Guds stemme. Jeg har ofte oplevet 24/7 bederum som tynde steder. Selvom Helligånden er overalt, vil jeg alligevel påstå, at der sker noget særligt når vi indvier et sted og søger Gud igen og igen lige præcis dér. Og jeg er ikke alene om den påstand. I snart 25 år har 24/7 Prayer haft bederum igang og lige nu er der bederum igang i over 70 lande. Lad os komme med!

Så hvorfor 24/7 bøn?
Fordi Gud er værdig og vi er kaldet til at prise ham.
Fordi vi forandres når vi bruger tid med vores Far som elsker os.
Fordi vi bliver bedre til at høre hans stemme når vi øver os i at lytte.
Fordi vi tror på at vores verden kan forandres når vi beder sammen.

Og sidst men ikke mindst:
Fordi bøn ikke er kedeligt.
Det kan have hundredevis af udtryk. Du kan læse i din bibel, du kan tegne, du kan skrive, du kan råbe, du kan lytte til lovsang, du kan danse, du kan sukke, du kan være fuldstændig stille.

Og jeg tror du vil opdage – som tusindvis af andre før dig – at når først du går igang, så er en time slet ikke nok.

Kh Kirstine