Har du tid til lidt mere?
B-V-Mere // Jesu genkomst, dødes opstandelse og himlen
B-V-Mere er uformelle oplæg og ærlige spørgsmål og dialoger om det, der er vigtigt og det, der er svært
Dagens program:
Oplægsholder: Teolog og forsker Peter Søes
Emne: Jesu genkomst, dødes opstandelse og himlen
Format A: Afsæt i et tema, men i et bibelsk perspektiv
De første kristne troede de levede meget tæt på Jesu genkomst: var det forkerte forudsætninger at kristendommen blev udbredt på?
Nu er der gået 2000 år siden kristendommen begyndte; hvor længe skal der gå endnu før Jesus kommer igen? Når der er gået så længe; kan det være tegn på at det aldrig vil ske?
Hvordan skal man forestille sig den nye jord, når den skal rumme mere end 100 milliarder mennesker der har levet i så forskellige tidsaldre fra verdens første mennesker og til de kulturer der gælder i dag?
Om konceptet:
Har du tid til lidt mere?
BVMere er 60 minutter mere, kl. 12.20-13.20 en gang i måneden.
Vil du fordybe dig lidt mere?
BVMere er for os, unge som ældre, som ønsker at blive trosmæssigt udfordret og udrustet.
Vil du tale lidt mere?
BVMere er uformelle oplæg og ærlige spørgsmål og dialoger om det, der er vigtigt og det, der er svært.
5 søndage i efteråret:
- Normalt den 2. søndag i måneden
- Skarpe og dilemmafyldte temaer
- BVM-talere eller eksperter udefra
- Mulighed for at komme alene eller med gruppe
- Man kan komme hver gang, eller bare en enkelt
4 faste programpunkter:
- Intro til tema, en sang og en bøn (5 min)
- Oplæg (30 min)
- Spørgsmål og dialog (20 min)
- Bøn og info om næste gang (5 min)
3 typer format:
- A. Afsæt i et tema men i et bibelsk perspektiv
- B. Afsæt i en Bibelsk bog med fokus på et tema
- C. Prædiken ‘extended version
2 sal i Kristuskirken:
- Afslappede møbler
- Tag pizza med op og nyd den i rolige rammer
1 fast benspænd:
- Bibelen skal være åben hver gang
