Bøn inden gudstjenesten på 2. sal
Kom med til for-fest inden gudstjenesten på 2. sal
I Byens Valgmenighed lytter vi til Gud og tager imod fra ham. Til vores gudstjenester ønsker vi at skabe et rum, hvor man kan møde Gud og blive fyldt af Helligånden.
Til “bøn inden gudstjeneste” vil vi tune ind på det, som Gud ønsker at gøre hos os. Der vil være tid til sang, stilhed og bøn. Vi kommer til Gud med vores længsel.
Vi er stille og lytter efter, om han siger noget til os.
Man skal ikke have særlig erfaring eller evner for at være med. Bare en lyst til at bede for gudstjenesten og lytte til Gud.
Alle er velkommen.
Hvor: Kristuskirken, 2. sal
OBS: Alle frivillige mødes også og beder kort lige inden gudstjenesten i menighedssalen – dette er ikke det samme.
