Påskegudstjeneste og frokost
Velkommen til påskegudstjeneste 2. påskedag med efterfølgende frokost.
Påskegudstjeneste
Påske i den kristne tradition er mindet om at Jesus tog al verdens ondskab og uretfærdighed på sig og døde for at vi med vores fejl og mangler kunne få en ny relation med Gud. Og fejringen af at han vandt over døden og stod op igen.
I år holder vi påskegudstjeneste 2. påskedag, så vi har mulighed for at spise frokost sammen bagefter.
Gudstjenesten kommer til at foregå som en almindelig gudstjeneste med musik og sang, nadver (som du selv bestemmer om, du vil deltage i) børnekirke, prædikenen og mulighed for at blive bedt for, hvis man ønsker det. Gudstjenesten slutter med musik og sang, og børnene kommer tilbage.
Efter påskegudstjenesten vil der være fælles frokost, det koster 40kr. at spise med, men hvis du ikke har råd til det, er du stadig velkommen.
Tilmeld dig her.
Hvad er børnekirke?
Til børnekirke sker der mange sjove ting. Vi synger sammen, hører bibelhistorier, beder til Gud, laver kreative aktiviteter og leger sammen. Alt er tilpasset den enkelte aldersgruppe. Børnelederne brænder for at skabe en børnekirke, hvor der er fokus på tryghed og sjove aktiviteter, og hvor det er muligt at lære hinanden og Gud bedre at kende.
Børnene er inddelt i følgende grupper:
Pixikirke: 0-4 år ifølge med en voksen.
ABC-kirke: 5 år – 2. klasse.
Juniorklynge: 3. klasse – 6. klasse.
Teens: 7. kl.+ er med til gudstjenesten.
Parkering
Det er i begrænset omfang muligt at parkere foran Kristuskirken. Husk at lægge dit telefonnummer i forruden, da bilerne holder i to rækker.
