Forårsmøde

Husk at tilmelde dig.

Foråret er over os, vintergækkerne og erantis blomstrer, som tegn på livet der opstår på ny.
Forår i Byens Valgmenighed betyder også Forårsmøde og -fest.
Det er en særlig anledning til måltidsfællesskab, lovsang, gavmildhed og dialog om, hvordan vi gør Byens Valgmenighed endnu bedre.

Alle er velkommen, også selvom du ikke er medlem. Du kan tilmelde dig her.

Som en del af Forårsmødet vælger vi som menighed to projekter, som de næste tre år skal være en del af vores tiendeprojekter. I Byens Valgmenighed har vi valgt, at 10 procent af vores gaveindtægter skal gå til at støtte andre. Derfor vælger vi hvert år to projekter, som bliver en del af vores tiendeprojekter i tre år. Dit projekt kan både være noget som rækker ud til mennesker i Danmark eller ude i verdenen.

Læs mere og tilmeld et projekt til valg som tiendeprojekt her.

I år mødes vi i Kristuskirken den 25. april fra 17.30-22.00.
Dagsordenen er som følger:

Dørene åbner fra klokken 17.30
Kl 18.00 Spisning
Kl. 19.00-21.55: Forårsmøde:
Bøn & Lovsang
Nedslag i menighedens liv
Tiendeprojekter
Årsregnskab 2024
Opfølgning på årsmøde-dialog om ekstra gudstjeneste
Kl. 22.00 – Aftenen fortsætter herefter med fest og hygge

Der vil være film for børnene fra 19.00-21.00, så begge forældre forhåbentlig kan få så meget af mødet med som muligt.

Vi glæder os til at se store og små.

På vegne af menighedsrådet
Anika Kammadanam, Formand Byens Valgmenighed