Hvad gør vi, når Benedicte stopper?

Plan for sekretariatslederstillingen.

Den 1.maj stopper Benedicte som sekretariatsleder i Byens Valgmenighed. Menighedsrådet arbejder med at finde en god løsning, til at ansætte en ny i stillingen. Der er ikke blevet slået nogen stillingsannonce op endnu, da vi gerne vil op i helikopteren og få det lange blik på, inden vi slår en stilling op. Spørgsmålet menighedsrådet reflekterer over er – Hvad er der brug for de næste 5 år?  

En kirke i udvikling 

Til årsmødet i 2019 var der 92 voksne medlemmer. Til årsmødet i 2024 var vi 148 voksne medlemmer. Sammen med den udvikling, har vi den seneste tid oplevet, at der er mange til gudstjenesterne, og også mange nye ansigter.
Udover udviklingen i medlemmer og gudstjenestedeltager, har vi de seneste 2 år set en voksende gruppe af studerende, der i dag tæller 20-25 studerende, der mødes i BVM ung. 

Vi er en kirke, der vokser og vi har samtidig brug for at arbejde med vores fællesskaber, så flere bygger relationer i kirken og flere kommer til at bære med på de forskellige tjenesteområder. 

Vi vil også gerne blive bedre til at arbejde visionært og at opmuntre og udruste folk i at gøre det, som Gud kalder dem til. 

For at vi bedst muligt understøtter den udvikling, som kirken er på, og de områder, som vi har brug for at styrke, vil vi i menighedsrådet skrue en sekretariatslederstillingen sammen, der passer til kirkens udvikling på den lange bane. Den proces har vi brugt lidt tid på. Der kommer snarest et stillingsopslag. 

Hvad vi vil gøre på den korte bane 

Staben er i gang med at lave en plan for, hvordan vi løfter de opgaver, som Benedicte sidder med nu. Løsningen bliver primært, at den eksisterende stab kommer til at løfte opgaverne i en periode. Vi vil fordele opgaverne imellem os og selvfølgelige prioritere de vigtigste opgaver først. Tak for tålmodighed og forståelse, hvis I oplever, at ting kommer til at tage længere tid end normalt. 

Hvis du har mulighed for at lægge nogle frivillige timer i kirken den kommende tid til at løfte den manglende sekretariatsleders opgaver, må du meget gerne tage kontakt til mig. 

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte menighedsrådet eller staben. 

Lad os bede for Benedicte og hendes forsatte arbejds- eller studiesituation.
Lad os bede for kirken og staben, så vi må få en god periode uden sekretariatsleder og få den rette person til rette tid. 

Christian Callesen