I Mesterens Lys på Krop-Sind-Ånd messe

I begyndelsen af februar var Torsten og et stort team af frivillige igen med I Mesterens Lys på Krop-Sind-Ånd i Brøndbyhallen.

Omkring 30 personer, heraf en del fra Byens Valgmenighed og Nautilus, var engageret hen over messens 3 dage. Torsten fortæller: ”Vi havde så mange skønne og dybe samtaler og bønner med mennesker, som kom forbi. Både en del, som har besøgt vores stand før og mange nye. Der var tårer og latter, forløsning fra gammel skam, fysiske helbredelser og så mange, som var taknemmelige og overvældede over, hvordan Jesus mødte dem. Lørdag holdt jeg en velbesøgt Helingskoncert, og vi havde hen over weekenden kontakt med omkring 320 personer. Vi er meget taknemmelige over, hvordan det gik. Det er et stort privilegium at opleve, hvad Gud gør i menneskers liv og få lov til at være en del af det”.

Hvis du kunne have lyst til at være med som medarbejder på en kommende messe, så snak gerne med Torsten.
Eller kontakt ham på mail tbn@byensvalgmenighed.dk