Nautilus
Vi vil gerne være hinandens medvandrere og hjælpe hinanden til at vokse og blive alt det, som Gud har skabt os til at være.
Nautilus er et fællesskab for alle, som gerne vil erfare Guds kærlighed og give den videre.
Vi vil gerne være hinandens medvandrere og hjælpe hinanden til at vokse og blive alt det, som Gud har skabt os til at være.
Vi vil gerne være et åbent og inkluderende fællesskab, hvor nye kan føle sig velkomne.
Faste aktiviteter
- Vi mødes til Fællesskabssøndag den tredje søndag i måneden, hvor vi spiser en skøn sammenskudsbrunch og har en runde, hvor alle kort deler noget, de er taknemmelige for.
Bagefter synger vi nogle lovsange, har en guidet meditation og et kort oplæg, inden vi går i mindre grupper, hvor der er mulighed for fælles refleksion og bøn for hinanden. - Mange af os mødes desuden i mindre grupper, hvor vi støtter og udfordrer hinanden til at vokse i tillid til Gud og efterfølgelse af Jesus og hjælper hinanden med at give Guds kærlighed videre.
- 2 gange om året, typisk i november og maj/juni, arrangerer vi Stille Retræte, som er en weekend i skøn natur i Birkerød. Her er vi sammen i en atmosfære af bøn, lovsang og stilhed, hvor vi kan finde ro og åbne os for Gud.
- 2 gange om året, typisk i oktober/november og februar, deltager flere fra Nautilus på alternativmesserne “Mystikkens Univers” og “Krop, Sind Ånd” i samarbejde med I Mesterens Lys. Her beder vi for gæsterne og inviterer dem med i Nautilus.
Tilmeld dig gerne Nautilus nyhedsmail på torsten@byensvalgmenighed.dk