Byd velkommen til ny sekretariatsleder

Byens Valgmenighed har pr 1. september fået ny sekretariatsleder

Siden foråret har sekretariatslederens skrivebord stået tomt, men 1. september flyttede en ny ind: Kirstine Lilleøre Hougaard

Kirstine har været medlem af Byens Valgmenighed siden 2021 og haft flere opgaver som frivillig, men er nu trådt ind som en fast del af staben. Hun kommer med en uddannelse fra Dramaturgi på Aarhus Universitet og et projektbaseret arbejdsliv indenfor både tv-produktion, teater, efterskole og STX. Det betyder en god blanding af koordinering, kreativitet og formidling, som vi glæder os til at få glæde af i Byens Valgmenighed.

Kirstine har desuden et stort hjerte for bøn og har på SommerOase stået for flere bønne-initiativer i samarbejde med Christian Callesen. Samtidig er hun en del af ledelsen i det nystartede 24-7 Prayer Danmark, som er en dansk afdeling af den internationale bønne-bevægelse, 24-7 Prayer.

Du kan få fat i Kirstine ved at skrive på klh@byensvalgmenighed.dk