Kom på camping med BVM!

Tag med på SommerOase!

Tilbring en uge med os i vores landsby på årets bedste sommerlejr

I Byens Valgmenighed er der rigtig mange, som tager på SommerOase i Horsens i uge 29 – og du skal da med!

SommerOase består af mange ting; Møder om morgenen i alle aldersgrupper, gode talere, lovsang, camping-hygge, sponsorløb, seminarer, aftenmøder i store telt, og forhåbentligt en masse solskin!

Du kan komme med campingvogn, telt eller leje et værelse. Byens Valgmenighed ligger sammen i en fælles landsby, som du kan tilmelde dig til når du køber din billet til SommerOase. Landsbyen er et sted, hvor vi bor sammen omkring et fællestelt, hvor vi kan samles og generelt mødes på tværs af hele kirken.
Så hvis du har lyst til at bruge noget af din sommer sammen med et dejligt fællesskab – også hvis du ikke kender så mange i Byens Valgmenighed, som du gerne ville – så synes vi at du skulle booke en billet og pakke solcremen! ..og måske også gummistøvlerne..!

Læs mere om SommerOase og tilmeld dig her

P.S.
Hvis du har svært ved at have råd til at betale billetten, er du hjerteligt velkommen til at skrive til kontakt@byensvalgmenighed.dk
Så vil vi undersøge om vi som kirkefamilie har mulighed for at hjælpe økonomisk.