Mathias, nyt medlem i menighedsrådet

Et stort ønske er blevet opfyldt, vi har fået en ung i Mengihedsrådet!

Hej BVM.

Jeg hedder Mathias og er for nyligt blevet en del af menighedsrådet i kirken. Det har allerede været spændende i den korte tid jeg har været en del af menighedsrådet, og jeg er taknemmelig for den opgave, jeg har fået.

Jeg brænder særligt for, at BVM må blive en kirke fyldt med liv. Jeg håber, at vi kan skabe et fællesskab, der ikke kun styrker os indbyrdes, men også kan være et lys midt i København. Jeg oplever selv at være blevet taget godt imod i kirkens fællesskab, og håber at kunne bidrage til at andre får samme oplevelse.

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de øvrige medlemmer i menighedsrådet og til at være med til at forme kirkens fremtid.”

Mvh Mathias Larsen