5. søndag sammen med Kristuskirken

Vi vil fremover fejre den 5. søndag sammen med Kristuskirken

Baptistmenigheden Kristuskirken i Kristuskirken (tidligere kaldet Regen) har spurgt, om vi kan fejre gudstjeneste sammen, når der er en 5. søndag.

De spørger, da de har meget langt mellem deres gudstjeneste de måneder, hvor der er en 5. søndag. Deres forespørgsel er også et udtryk for, at de har glæde ved, at vi kan lave ting sammen.

Vi har i menighedsrådet snakket om henvendelse og med stor glæde takket ja.
Vi kender godt til, at der kan gå lang tid mellem man kommer til gudstjeneste, så den udfordring ønsker vi at møde dem i. Samtidig har vi et ønske om at rykket tættere Kristuskirken og udforske hvilke ting, det giver mening at lave sammen.

I forvejen har vi fællesgudstjenester med Kristuskirken til jul, påske og pinse, hvilket vi har gode erfaringer med.

Lad os bede for enhed mellem kirkerne. Lad os læne os ind i samarbejde med ønske om at velsigne hinanden og sammen fylde bygningen med liv.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte formand Anika Follmann Kammadanam eller valgmenighedspræst Christian Callesen