Jeg synes det var virkelig fedt at være med på menighedslejr. Det var virkelig dejligt at kunne tage væk en hel weekend og bare være sammen med Gud og menigheden. Inden lejren var jeg lidt i tvivl, om jeg overhovedet skulle tage med, da jeg stadig følte mig relativt ny i kirken og lidt usikker på, om jeg overhovedet ville have nogen at snakke med. Jeg bad Gud, om han ville hjælpe mig med at træffe min beslutning, og efter at jeg havde bedt, blev jeg bare fyldt af en stor lyst til at tage med.

Når jeg nu efterfølgende reflekterer over lejren, er jeg så taknemmelig for, at jeg tog med særligt som forholdsvis ny i vores kirke. Det er en virkelig god måde at lære folk at kende på. Der er så mange muligheder for at snakke med folk og skabe relationer; over måltider eller en kop kaffe, på gåture, inden og efter møderne, selv mens vi vaskede op eller gjorde rent. Jeg mødte så mange fantastiske mennesker den weekend, og jeg syntes det er dejligt at se, hvordan Gud kan samle folk fra så vidt forskellige baggrunde.

Udover at kunne være sammen som kirke og bygge relationer, nød jeg virkelig også møderne. Særligt aftenmødet om lørdagen, hvor Arne Pedersen fortalte om sin egen erfaring med gudstro og angst, gjorde stort indtryk på mig, da jeg selv har kæmpet en del med angst gennem mit liv. Jeg blev meget rørt over en af hans pointér med, at selv hvis Gud ikke fjerner vores lidelser eller fortæller os hvad meningen med dem er, så kan vi trøste os ved, at Jesus er ved vores side hele vejen igennem.

Jeg synes altid, det er utrolig opmuntrende, når folk tør være åbne omkring sårbare emner, specielt i kirken. I min gamle kirke i Sydney var vores motto: real with God, real with each other, og til menighedslejren fik jeg virkelig en fornemmelse af, at vi også er en kirke, der tør være real with each other. Efter Arnes tale var der mange, der gik op til mikrofonen og delte ting i deres liv og ord fra Gud, og jeg synes virkelig, at det er dejligt, at der kan være plads til det i vores kirke.

– Anastasia