BVM-UNG på tværs af generationer

Som jeg tidligere har skrevet, var jeg virkelig glad for at opleve, hvordan det til årsmødet blev tydeligt, at menigheden har stor lyst til at skabe relationer på tværs af generationer.

Nu er jeg glad for at se det ske!
I foråret skal vi i BVM-UNG, tre gange, på besøg hos nogle familier fra kirken. -og jeg glæder mig.
Jeg er glad for at følge med i processen fra tanke til handling og glad for selv at kunne være med til at hjælpe det på vej.

Jeg tror vi kan lære meget af hinanden på tværs af generationer.
Og jeg tror, at hvis vi kun begrænser os til at være venner med dem på vores egen alder, så går vi glip af noget meget værdifuldt.

Jeg ønsker at leve et liv, der drejer sig om Gud. Men hvordan ser det helt konkret ud, lige nu og her, i min hverdag.
Jeg har selv oplevet, hvordan der er udsprunget virkelig spændende samtaler om det emne, med mennesker, der har levet sådan et liv længere end mig.
I min hverdag er jeg heldig, at jeg er sammen med mere erfarende kristne, men det er ikke tilfældet for alle.
Derfor ønsker jeg at hjælpe til, at sådanne relationer kan opstå.
At vi mere og mere forstår og nyder gavn af vores store kirkefamilie.

Hvis du er ung og har lyst til at komme med hjem og besøge en familie, så skriv til mig.
Eller, hvis du er mere erfaren og ønsker at invitere nogle yngre hjem til dig, så skriv til mig.
På: blj@byensvalgmenighed.dk

/Benedicte