2. pinsedag var en stor dag for vores vision i BVM om at række ud til hele København, og ønsket om, at mennesker skal opleve mødet med Helligånden uanset hvilken baggrund, vi kommer med. Vi fandt sammen med alle mulige andre kirker og –retninger på Nørrebro om det, der virkelig betyder noget i troen, på tværs af sprog, herkomst, traditioner og klædedragter. 

Kaffesalonen på søen dannede en solbeskinnet ramme omkring arrangementet, hvor præster og andet godtfolk læste bibeltekster op, bad, lyste velsignelsen og sang på forskellige sprog – dansk, engelsk, fransk, spansk, bulgarsk, kinesisk… Og Ordet om at alle talte i tunger blev levende for os, der sad midt i det. I stedet for prædiken blev vi sat til at vælge et ord, der sagde os noget særligt, og tale i små grupper omkring det.  

Jeg var der med min mor og min kæreste, der begge har helt forskellige udgangspunkter og er mere eller mindre kirkevante. Min 80-årige mor var meget glad for at kunne dele sine tanker med en anden dame på sin alder og provsten med præstekåben og den røde hat. Jeg synes selv, at højdepunktet var, da vi alle sagde fadervor samtidigt på hvert vores eget sprog, og sprogene blandede sig med hinanden og blev ligesom til én stemme. Min kæreste nød bare hele set-uppet og de mange forskellige mennesker, der var forsamlet.

/Signe Danø