Er der kærlighed nok?

Hilsen fra valgmenighedspræst Christian Callesen

Kære Byens Valgmenighed 

Tak for et virkelig dejligt årsmøde i lørdags. Det var en fornøjelse at samles og tale om væsentlige ting i menighedens liv. Jeg tog mange gode ting med mig hjem fra årsmødet. 

Jeg oplever stor tillid til menighedsrådet og staben. Jeg ser, at både missionen og virkelysten vokser. Visionen var med som en rød tråd i beretninger og kommentarer. Oven i det har vi en sund økonomi, så vi kan strække os efter det, som vi oplever, Gud kalder os til. 

Det ord, som stod tydeligst frem for mig efter årsmødet, var et ord til menighedsrådet, som vi fik for halvandet år siden. Ordet lød: ”Er der kærlighed nok?” Ikke: Er der penge nok? Er der ressourcer nok? Men: Er der kærlighed nok? 

Det seneste år har ordet ledt os i arbejdet med at styrke kærligheden mellem os i menigheden. 

Her i efteråret oplevede generalsekretæren i Dansk Oase, Keld Dahlmann, som kommer på besøg til vores kirkelejr til marts, at han fik et billede fra Gud til os. Han så et billede af et lækkert, veldækket bord, som var gjort klar til fest. Det eneste problem var, at bordet ikke var stort nok. Der var brug for et større bord med plads til flere. 

Det billede har givet en ny betydning til det første ord: Er der kærlighed nok til de mennesker, der kommer i vores kirke og gerne vil være en del af fællesskabet i Byens Valgmenighed? 

Det tror jeg, der er. 

To personer har skrevet til mig, fordi de gerne ville ind i et fællesskab. Jeg spurgte tre fællesskaber, og alle tre sagde ja. Jeg ved, at der er mennesker i de fællesskaber, som selv er udfordret af livet og har brug for tryghed og kontinuitet. Og alligevel siger de ja. Det er blevet en hjertesag, at der skal være plads til flere. 

Jeg har også snakket med tre unge, som allerede første gang, de var til gudstjeneste i BVM, blev inviteret med til BVM Ung og kom med i deres Messenger-tråd. 

Hvis vi inviterer mennesker ind i vores uperfekte liv i det omfang, vi kan – det kan være en kort snak, en invitation til frokost, en gåtur om søen eller en invitation til et fællesskab eller en kvinderetræte – så vil de erfare, at der er kærlighed nok. 

Hvis vi venter på, at vi har overskud og styr på vores liv, før vi inviterer mennesker ind i det, så kommer det måske aldrig til at ske. Nogle gange inviterer Gud os til at give ud af vores underskud. 

Så lad os invitere andre med til det, vi kan, og hvile i, at Gud bruger det uperfekte. Gud løber aldrig tør for kærlighed – hverken til os eller til vores næste. 

Tak, at vi kan være menighed sammen. 

Guds fred! 

Christian