I fastetiden, i 6 uger op til påske, har knap 40 deltagere været i gang med JESUSVEJEN: et gruppeforløb med fokus på praksis ud fra Jesus’ undervisning i Bjergprædikenen. Der har været oplæg, samtale og refleksion i mindre grupper og praksis-eksperimenter derhjemme. De 3 temaer var denne gang: At leve med åbne hænder, At leve ærligt og At vove den fuldkomne kærligheds veje. Vi har været en dejlig broget gruppe af mennesker med forskellig baggrund og livssituation. Vi har delt mange spændende og berigende processer med hinanden, og der har været både latter og tårer undervejs. 5 grupper mødtes i København, og 4 grupper var med online rundt omkring i landet. Under kurset har vi bedt en daglig bøn, inspireret af de såkaldte Saligprisninger, som Jesus indleder Bjergprædikenen med. Bønnen bedes samtidig med bevægelser og lyder: hjælp mig i dag til at – leve med åbne hænder – sørge over det ødelagte – tjene med selvrespekt – kæmpe for det gode – se med barmhjertighed – leve ærligt – bygge bro over det, der skiller – lide for kærligheden – og vove den fuldkomne kærligheds veje Næste JESUSVEJEN-forløb bliver forventeligt i foråret 2026.

Her fortæller nogle af deltagerne om deres erfaringer med at være med på Jesusvejen.

”Jesusvejen er meget praktisk. Den er konkret. Giv noget væk. Skriv dine bekymringer ned. Del vin og brød med en ven. Det har været en rigtig god måde for mig at få en meget konkret og praktisk fornemmelse af at være kristen: Generøs, kærlig, tillidsfuld, håbefuld. Sådan har det været for mig at være med.” (Lasse, deltager på JESUSVEJEN 2025)

”I år har jeg haft den store fornøjelse at deltage i Jesusvejen. Og hvilken livsforvandlende og udfordrende rejse det blev for mig, og for min gruppe. For mig personligt kom jeg i kontakt med det, der skilte mig fra det liv i salighed, Jesus lover, når vi følger ham. Sorgfulde og tunge traumer, der bandt mig til knyttede hænder og forhindrede mig i at leve med åbne hænder. Der forhindrede mig i at leve i tillid, at leve i gavmildhed, at leve ærligt. Jeg blev udfordret i bønnen, bønnen med åbne-hænder-bevægelsen – at først knytte og efterfølgende åbne hænderne. Det blev en praksis, der skulle få en større og dybere betydning for mig. I daglige situationer og i forhold til min egen livshistorie – det blev en hjælp for mig til at give slip, ånde ud, åbne hænderne – at overgive alt, kaste alt over på Jesus og modtage og erfare den fred fra oven, som overgår al forstand. At vove at åbne hænderne i tillid, der til tider kan føles som

at gå på dybt hav. Det var og er fortsat en stor nådesgave at erfare den frihed og glæde, det har givet mig at åbne hænderne.

Kropsbønnerne blev en konkret hjælp for mig til at rette fokus, og på den måde føde en intention, en opmærksomhed på Jesus’ undervisning, så det blev lettere at gå dagen igennem og vandre ad den vej, Jesusvejen.

Ugen, hvor vi skulle praktisere at give, blev også en stor gave for mig. At give afkald, og bevidst at gå den vej og gøre andre mennesker glade, blev en dobbelt glæde for mig. Det var længe siden, jeg selv havde givet, og jeg var ovenud overrasket over, hvilken glæde det gav mig. Midt i alt dette, modtog jeg selv en fin gave – hvor himmelsk. Midt i alt dette, på denne rejse, fik jeg nye venner i gruppen – og vi er vist ikke færdige med at ses:)

Tak for 6 ugers vild og udfordrende rejse – en rejse, der vil fortsætte… (Avi, deltager på JESUSVEJEN 2025)