Helle Larzen: erfaringer fra Jesusvejen

Helle Larzen deler sin erfaringer fra sit andet forløb på Jesusvejen.

Jesusvejen er et forløb, som BVM arrangerer sammen med Bethlehemskirken og Areopagos.


“Jeg har igen i år fulgt forløbet Jesusvejen, som foregik i Bethlehemskirken. Det har været en virkelig belivende proces og er gået meget dybere ind i mig denne gang. Både i den daglige praksis, hvor det at lave fagterne og sige saligprisningerne højt, vakte en længsel efter at fordybe mig i dem alle, og blive endnu klogere på mig selv og mit forhold til Gud og andre og derved inviterede mig ind i en stilhed, jeg ikke er så vant med.

Når vi mødtes i kirken, var det med både forventning om og forhåbning til at Torstens eller Bentes oplæg, eller min gruppes input, ville berige og inspirere mig. Og det har det til fulde gjort. Jeg bliver dybt inspireret af andres historier og delinger.
Og læsningen af visdomsordene, dagbogspraksissen, forslagene til de daglige praksisser i fht. de enkelte saligprisninger, og eksperimenterne, der inviteres ind til, er alle med til til stadighed at få mig til at reflektere og mærke, hvad der virkelig er vigtigt for mig.
Så hvis jeg vælger at huske at se på de papirer, har jeg stof til mange flere timers fordybelse. Jeg er meget taknemmelig og føler mig mega heldig.

Jeg tager især med mig noget om barmhjertighed/rummelighed, at arbejde med tillid/give over. At søge og sørge for fred via de handlinger, vi vælger. Jeg har været meget berørt over det lille fællesskab, vi fik skabt. Det at mærke fællesskabet. Det at kunne række ud og dele og få respons og hjælp/støtte retur. Min far blev syg og gik bort under dette forløb, og jeg føler virkelig, at dette lille fællesskab bidrog til en meget smuk proces i og omkring mig ift. dette slip. Så af hjertet tak.

Jeg kan kun på det stærkeste anbefale at tillade jer selv denne gave, næste gang det bliver muligt. At være villig til i en periode at tage Gud lidt mere i hånden og søge forbundetheden, fællesskabet og meningen. At søge og mærke Helligåndens nærvær.

På bagkant er jeg landet i en ny kropsliggjort form for længsel efter stilhed, for derigennem at søge og finde endnu mere fred gennem lidelsernes slip og se og mærke, hvor smukt det hele så bliver. Og jeg føler mig mere støttet end nogen sinde og øver mig i at trække ånden ind så ofte som muligt. At være bevidst og taknemmelig over mit følgeskab. “

Lys og Kærlighed i alle retninger
Fred være med og om jer

Kærligst Helle LarZen
Psykomotorisk Terapeut, dap
Sygeplejerske