Hvem er vi?

I Byens Valgmenighed ønsker vi at lytte til Gud, at gå sammen og at give til andre.

Byens Valgmenighed er en del af den danske folkekirke og har samme trosgrundlag. Vi tror på, at Gud har noget at sige til os i dag, og at det kan forandre vores liv at lytte til Ham.

Vi udforsker og udlever liv og tro sammen med andre. Derfor mødes vi både til gudstjenester og i mindre fællesskaber, hvor vi lærer hinanden at kende og kan høre til.

Vi tror på, at vi i sidste ende har fået alt givet af Gud. Derfor giver vi til andre, blandt andet ved at donere penge til forskellige projekter. Vi laver også frivilligt arbejde og deler ud af, hvad vi har fået.

Uanset om du kender til kirke eller ej, er du altid velkommen til at dukke op til gudstjenester eller andre begivenheder. Måske er Byens Valgmenighed noget for dig?

Stab

    Jeg er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2008 og har været præst i Byens Valgmenighed siden 2011. Jeg er gift med Maria Callesen, er far til fire og bor i Bagsværd.
    Min største glæde er at se folk blive frie og udvikle det potentiale, som Gud har lagt i dem. Jeg synes, det er spændende at arbejde med, hvordan vi er Jesu' disciple og lever i mission i vores hverdag.

    Jeg er med i KirkePlanterNets (KPN) bestyrelse, i Exists bestyrelse, i Dansk Oases præstenetværk samt i Nørrebro Provstis præstefællesskab.

      Torsten er gift med Helene og sammen har de 2 børn og 3 plejebørn. Han har i mange år arbejdet som præst, kirkemusiker, koncertguitarist og komponist og har udgivet en lang række CDer, bl.a. flere med musik som hjælp til bøn, meditation og helbredelse. Torsten har en deltidsansættelse i I Mesterens Lys, som er engageret i at bygge bro mellem kirken og åndeligt nysgerrige mennesker. Han leder klyngen Nautilus, et fællesskab med base i hjemmet i Brønshøj. Torsten er på kontoret 2-4 dage om måneden.

        Jeg brænder for discipelskab i børnehøjde og drømmer om, at vi som kirke kan være inspirationskilde til, hvordan man som familie lever med Jesus og opdrager sine børn til at kende, elske og tjene ham. Jeg ønsker, at vi som kirke skal arbejde hen imod at kunne støtte familier i alle livssituationer.
        Jeg er uddannet pædagog. Udover stillingen på 18,5 timer i BVM er jeg timelønnet i Lindehøj Kirke i Herlev til at stå for Børnetjenesten (tilbud til børnehaver) og er i en 20% stilling som sporleder i Børne- og UngdomsOase med fokus på børne-sporene på SommerOase.
        Jeg bor i Herlev sammen med min mand, Jakob og vores to drenge, Linus på 16 år og Leander på 12 år.

          Jeg har en baggrund indenfor kortfilm og er optaget af at fortælle historier.

          Jeg drømmer om at fortælle og viderefortælle andres historier. Historier der handler om tro og livet sammen med Gud, de historier, synes jeg, at der er for få af.

          Jeg er rigtig glad for at arbejde i Byens Valgmenighed, hvor jeg har været ansat siden oktober 2022. Jeg håber at kunne bidrage med et ungt og kreativt perspektiv, værne om de gode ting, der sker i kirken og være med til at starte mange nye spændende ting.

          Frivillig stab

          • Vil du være med?
          • Bliv frivillig sammen med os!

            Har du lyst til at være med sammen med de skønne folk på denne side? Så kontakt sekretariatsleder Benedicte Lyngholm Jensen (blj@byensvalgmenighed.dk) helt uforpligtende og få en snak om, hvordan du kan være med. Vi vil elske at blive flere :-)

              Jeg har tidligere været på frivillig stab i BVM. Efter en periode uden fast kirketilknytning, har jeg brug for at være en del af det kristne fællesskab i BVM og er vendt tilbage. Jeg skal atter sørge for Praktisk team ved gudstjenesterne. Desuden skal jeg hjælpe med at koordinere bønnetjenesten. Jeg er 68 år og pensioneret. Guldbryllup til næste år, voksne børn og børnebørn. Jeg har tidligere beskæftiget mig med kemi og social- og sundhed. Er vokset op med kristendommen, mødt det karismatiske som voksen og bekendt egen tro i 1991. Forbøn, lovsang/guitar og det profetiske er mine fokusområder. 

                I marts måned 2024 begyndt jeg at komme fast i BVM. Jeg har været en del af Nautilus klynge siden 2018 som gruppeleder, et dejligt fællesskab. Bøn for mennesker ligger mit hjertet ganske nært og at dele Guds store kærlighed og omsorg for os, fylder i mine længsler for andre. Som frivillig stab arbejder jeg med at skrive i den fysiske Kirkebogen, forberedelse af dåbs- og vielses papirer, registrering af medlemmer og andet kordegne arbejde. Jeg er født i 1961 og blev tildelt seniorpension i starten af 2022. Mit tidligere arbejde var i Vigerslev Kirke som Kordegn i 5 år, jeg er uddannet bogholder og har arbejdet med bogføring i ca. 8 år. Blev oprindelig udannet som Herre teaterskrædder på DR og har arbejdet med fremstilling af kostumer til teater/film igennem 25 år på de Københavnske teatre. Jeg er et kreativt menneske som syr, strikker og maler lidt. Jeg bor alene og har ingen familie. Men jeg er tæt knyttet til min veninde jeg har kendt i 40 år og hendes lille familie.

                Menighedsråd

                  Jeg bor på Nørrebro sammen med min mand Kris. Jeg er optaget af, at det, vi kalder kirke, er relevant for mennesker på Nørrebro, der ikke sidder i kirken søndag. Jeg brænder for, at vores kirke er kendt for diakoni, åndelig frihed og uendelige mængder af gæstfrihed.
                  Fagligt har jeg de sidste 12 år arbejdet inden for socialt og kirkeligt arbejde. I MR bidrager jeg med et visionært blik, organisatorisk tæft og strategiske evner.

                    Jeg er gift med Kirstine og er begge eksil-jyder i Gladsaxe, som flyttede efter endt uddannelse.
                    Jeg brænder for, at BVM må være en menighed præget af bøn og Åndens nærvær. Jeg håber, at vi altid må være ledt af Ånden i alt hvad vi laver, så at alle der møder BVM møder Ånden.

                      Jeg er gift med Louise, er far til tre og bor på Amager.
                      Jeg er engageret i Byens Valgmenigheds børnekirke, og her er jeg særligt optaget af relationer - at de børn, der kommer i vores kirke, får en relation til Jesus og til andre børn og voksne i kirken.
                      Jeg er økonomuddannet og arbejder til dagligt med regnskab.

                        Jeg er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2008 og har været præst i Byens Valgmenighed siden 2011. Jeg er gift med Maria Callesen, er far til fire og bor i Bagsværd.
                        Min største glæde er at se folk blive frie og udvikle det potentiale, som Gud har lagt i dem. Jeg synes, det er spændende at arbejde med, hvordan vi er Jesu' disciple og lever i mission i vores hverdag.

                        Jeg er med i KirkePlanterNets (KPN) bestyrelse, i Exists bestyrelse, i Dansk Oases præstenetværk samt i Nørrebro Provstis præstefællesskab.

                          Jeg er gift med Kasper Skårhøj, bor i Vanløse og har tre børn.
                          Jeg er uddannet sociolog og er selvstændig som foredragsholder og konsulen i Ledfrivillige.dk
                          Derudover jeg er leder af netværket CrossYoga. Jeg er fitness- og yogainstruktør, forfatter og Youtuber på ‘CrossYoga with Rie’
                          I BVM brænder jeg for, at gøre kirken mere åben for mennesker som ikke kender kristendommen eller er nysgerrig på spiritualitet, mening og tro. Der ud over har jeg en del erfaring med ledelse og organisering af frivillige.

                            Kærlighedsbuddet om at elske hinanden på trods af forskelligheder taler stærkt til mig, og jeg arbejder aktivt for at skabe og vedligeholde inkluderende fællesskaber i og omkring menigheden, hvor alle føler sig velkomne, set og værdifulde. Det betyder meget for mig, at vi finder vores styrke i Gud til at vandre med og bære hinanden, og at vi som menighed stiller de rette rammer op for, at det kan lade sig gøre.
                            Som souschef i Socialstyrelsens handicapkontor arbejder jeg til daglig med ledelse, med at skabe retning, rammer, trivsel, kollegiale fællesskaber og gode samarbejdsrelationer og bruger også disse kompetencer i mit arbejde i menighedsrådet.
                            Privat bor jeg på Amager, er 48 år, københavner af hjertet og har to børn.