Jeg ville ønske, at jeg var lettere at elske – ord og billeder fra kanten

Spændende ny bog af Kamilla Jakobsen.

Er en unik bog, der giver et særligt indblik i mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom og ensomhed. Bogen er skrevet af Kamilla Maria Jakobsen, der møder de mennesker som de fleste går forbi.

“Når jeg tager ud på gaden, er jeg gæst, her møder jeg mennesker, der udvider mit hjerte mere end noget andet. Min vigtigste opgave er nærvær. På gaden opdager jeg, at vi ikke er så forskellige. Nogle længes efter et hjem, men vi længes alle efter at finde hjem.”

Bogen indeholder samtaler, essays, digte og kunst, der formidler livet i al dets skrøbelighed og skønhed. Bogen inviterer til at tale ærligt om livet og inspirerer til, hvordan vi kan være medmennesker for hinanden.

Samtaler

Bogen indeholder samtaler om sorg, vendepunkter, håb og tro. Vi møder blandt andet Allan, der fortæller om livet i fængslet. Henrik, der er blevet stoffri og har fået kontakt til sin datter, og Leah, der deler sine tanker om at være pårørende.

Samtalerne giver et indblik i de relationer og venskaber som opstår mellem Kamilla og dem hun møder.

Essays

I gennem essays reflekterer Kamilla Maria Jakobsen over sit kald og blive bevidst om at kunne gøre en forskel og at leve med afmagten. Hvordan brænde uden at brænde ud?

Digte og kunst

Bogen indeholder kunst og digte, der bliver et lærred for følelser og erfaringer fra livet på kanten. Her er også plads til de pårørendes stemme og den sorg der opstår, når ens elskede er ved at gå til grunde. Kunstnere er blandt andet Leah RobbHenrik Jürgensen.

Bønner

Hvor er håbet på gaden? Kan troen blomstre i en fængselscelle? Hvor er Gud, når det hele er ad helvede til? Troen og længslen efter Gud løber som en råd tråd i gennem bogen. Kamilla beder sammen med sine venner, på bænken, på et gadehjørne, midt i livet som det er.

Om forfatteren

Kamilla Maria Jakobsen kan kommunikere i øjenhøjde med dem hun møder på gaden, og dem der læser med. Det gør hun på en måde, så vi som læsere genkender os selv og vores egen menneskelighed i fortællingerne.
Kamilla er professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation og diakon fra Diakonissestifelsen. Hun har siden 2013 blogget og delt sine skriverier på www.påherrensmark.dk