Mere plads til Helligånden

Længes du også efter Helligåndens nærvær?

Jeg længes efter, at Byens Valgmenighed er badet i bøn, at vi bruger mere tid på at lytte til Åndens vejledning, og at vi ser tydelige tegn på, at Gud virker iblandt os.
Hvis du også bærer den længsel, så er denne aften for dig.

Torsdag den 26. okt. Kl.19.30-21.00 vil Torsten og jeg gerne invitere til en aften i Kristuskirken, hvor vi sætte fokus på bøn. Vi vil synge og bede sammen og vi vil snakke om, hvordan vi kan give mere plads til Åndens virke. Det kan se ud på mange forskellige måder. F.eks.: bøn for kirken og byen i vores lønkammer, forbøn under gudstjenesten, bøn inden gudstjenesten, søge Gud for kundskabsord, bøn i børnekirken, forbøn i fællesskaber osv.

Personligt drømmer jeg om, at vi er nogle, der vil være med til at mødes i kirken 9.15-10.00 inden gudstjenesten for at bede og lytte. Det kunne også være en mulighed for at bede for syge. Jeg synes det kunne være skønt, at dele nogle kundskabsord i starten af gudstjenesten, som folk kan reagere på med det samme.

En anden drøm kunne være at bede for folk, når de kom ind af døren. Ikke at de nødvendigvis ville opdage, at de blev bedt for, men bare i det stille. Hvis man så oplevede at få noget fra Gud til nogle, kunne man dele det. Så ville folk opleve Guds tale til dem allerede inden gudstjenesten gik i gang. Det ville være smukt.

Du sidder måske også med nogle drømme eller ideer. Ta dem med til denne aften. Lad os dele vores længsel og se hvad der sker. Måske er tiden moden til at sætte noget af det på skinner.

Du er meget velkommen til at invitere andre med til denne aften. Samlingen er åben for alle. Fokus er bøn og mere plads til Ånden i Byens Valgmenighed.

Christian Callesen