Vil du være en del af et mindre fællesskab?
Kunne du tænke dig at komme i et mindre fællesskab eller er du nysgerrig på at høre mere?
Små fællesskaber giver muligheden for at vi sammen kan skabe relationer og netværk i kirken, og samtidig have mennesker vi kan dele og udvikle vores trosliv med. De små fællesskaber, også kaldet basisgrupper, skabes ofte i de relationer du allerede er i, men hvis du fx er ny i kirken eller ikke har dit netværk i kirken, kan det være svært at finde ind i sådan et fællesskab.
Vi vil gerne forsøge at hjælpe med at danne nye fællesskaber i kirken. Dette vil vi gøre ved at give dig mulighed for at prøve det af to aftener i februar (d. 1. og 8. februar) og møde andre, som også er interesseret i basisgruppe. Her vil vi fortælle lidt mere om det at være i basisgruppe, hjælpe med at samle nye grupper. Du kan både komme alene eller med venner som du ønsker at starte en gruppe med. Grupperne som bliver dannet vil som udgangspunkt være sammen det næste halve år, hvorefter alle vil være frie til at fortsætte i deres grupper eller stoppe og evt. starte i nye grupper. Dette giver mulighed for, at vi hvert halve år kan invitere nye ind i fællesskaber og det giver dig mulighed for at få et større netværk i kirken.
Der vil være oplæg og aftensmad.
Hvis du ikke kan møde op den 1. eller 8. februar, men gerne vil være med i en basisgruppe, kan du skrive til Christian Callesen (christian@byensvalgmenighed.dk) eller Louise Karkov (louise@lindved-karkov.dk), så vil vi forsøge at få dig med i en gruppe.
Tilmeld dig her.