”Jeg blev glad over, at der var nogen, som havde tænkt på mig”

I uge 12 blev 60 marcipanpåskeæg delt ud til kirkens studerende, unge voksne og familier uden børn.

Lockdown kan være en udfordring. Særligt hvis man bor alene, er skærmtræt og ikke kan mødes i sin basisgruppe eller klynge.
Derfor besluttede BBU-bestyrelsen i samarbejde med staben i kirken at sende varme tanker afsted til kirkens studerende, unge voksne og familier uden små børn i form af et påskeæg og en lille hilsen. 

“Det betød meget”

Maria Søgaard og Helene Lilleøre kørte København rundt for at aflevere påskeæg til 27 af dem. Her kom de forbi Thea. Thea fortæller:
Jeg synes, det var sjovt at se Maria og Helene uden for min dør, det var jo ikke lige noget, jeg forventede. Det var hyggeligt at kunne høre lidt ind til dem og dejligt at føle sig set. Jeg har ikke været en del af kirken særlig længe, så det betød meget. 

“Glad og rørt”

Hvis der ikke var nogen hjemme, blev påskeægget lagt i postkassen. Mai var en af dem, der kunne åbne sin postkasse og finde en lille overraskelse:
Jeg var overrasket og prøvede at regne ud, hvem det kunne være fra. Så så jeg kortet, og så blev jeg faktisk ret glad og rørt over, at der var nogen, som havde tænkt på mig.”

Også Heidi Svendsen kørte rundt med påskeæg.

Til påske fik kirkens børnefamilier en hilsen i form af fastelavnsslik.

Læs om uddelingen af fastelavnsslik her

Initiativet var et samarbejde mellem Byens Valgmenigheds Børne- og Ungdomsarbejde (BBU) og Byens Valgmenighed.