Lær vores menighedsråd at kende

De næste måneder vil nogle af menighedsrådets medlemmer fortælle lidt om dem selv, og deres arbejde i menighedsrådet (MR).

Menighedsrådet har det overordnede ansvar for BVM og vælges hvert år til Årsmødet. MR mødes 6-7 gange i løbet af året og diskuterer udvalgte emner og lægger strategier for hvordan BVM fortsat kalder mennesker til tro, discipelskab og tjeneste for Gudsriget. 

Mød Kristoffer Karkov

Kristoffer har siddet i MR i 4 år, er kasserer i kirken og bor på Amager med Louise og deres 3 børn.

Hvorfor har du valgt at sidde i Menighedsrådet?

“Jeg er engageret i børnekirken vil gerne være “børnenes stemme” i menighedsrådet. Jeg har været en del af BVM i mange år, og jeg ser det som værdifuldt at kunne bidrage med et kendskab til menighedens historie.”

Hvad længes du efter at se mere af i BVM?

“Jeg har selv oplevet et forvandlende møde med Gud gennem de mennesker og fællesskaber jeg har mødt i BVM. Jeg længes efter at flere mennesker, herunder næste generation, må opleve dette møde med en levende og mægtig Gud.”

Skal du være en del af MR? 

I år skal der vælges to nye medlemmer og to suppleanter til MR. Derfor har vi brug for at du overvejer om du skal være med. 

Hvis du gerne vil vide mere, så tag endelig fat i et af medlemmerne: https://byensvalgmenighed.dk/hvem-er-vi/