Årsmødereferat og hilsen fra præsten

Her finder du årsmøde referatet og en hilsen fra Christian Callesen.

Årsmødereferat

Nu er årsmødereferatet tilgængeligt på vores hjemmeside og du kan bl.a. finde det her.

Christian Callesens refleksioner over årsmødet:

Kærlighed til næste generation
Da jeg kørte hjem efter årsmødet i lørdags, var jeg fyldt med stolthed og taknemmelighed. Jeg oplevede en
menighed, der ønsker at støtte og opmuntre næste generation. De unge i 20’erne, der læner sig ind i kirken i
denne tid, skal opleve en menighed, der vil dem. Dem, der har været unge i mange år (læs folk i 40’erne),
ønsker at gøre deres liv tilgængeligt og opmuntre de unge. Det kan være som mentor, invitere hjem til
middag eller lave mad til deres arrangementer. Det er ikke en selvfølge, at en menighed på den måde
ønsker at se næste generation lykkes.

Ro, taknemmelighed og alvor
Udover kærlighed til de unge, var der også ro, taknemmelighed og alvor på tapetet til menighedsmødet.

Ro
fordi vi alt i alt ser en menighed, der er i udvikling, hvor flere finder vej til klynger, BasisGrupper og
gudstjenesten. Ro fordi økonomien ser sund ud og vores Kassere Kristoffer Karkov er rolig.

Taknemmelighed
kom til udtryk, da Marianne fortalte hendes erfaring fra konferencen ”at elske fra hjertet”,
hvor hun oplevede, at Gud talte til hende og ledte hende til større frihed. Læs mere her.
Taknemmelighed over at være menighed sammen, hvor mange bidrager med det, de kan. Ikke mindst kom
det til udtryk i 2023 på lovsangsområdet. I starten af året gav lovsangslederne udtryk for, at de var pressede
på for meget logistik og for lidt spilleglæde. Menighedsrådet tog affære og menigheden bakkede op om
planen med økonomi. Esben Hassingboe blev ansat i juni for at implementere Planning Center og arbejdet
med udrustning. Lara kunne fortælle, at det nu er blevet meget nemmere at planlægge en gudstjeneste og
at glæden ved at lede lovsang er på vej tilbage. Jeg er taknemmelig over de mange folk, der har været med
til at vende den udfordrende situation.

Alvor
fyldte rummet, da det kom frem, at færre børn er med i klynger og BasisGrupper end tidligere. Dette
er et vigtigt fokus, da det er afgørende børn åndelige udvikling, at oplever fællesskab med børn og voksne,
de deler troen med.
Det er en generel mathed i samfundet, som vi også oplever i kirken. Mange er udfordret på tid og energi.
Flere familier oplever at være i krise. Vi må som menighed stå sammen og opmuntre hinanden i de svære
perioder og give plads til, at man kan bære mindre, når livet er udfordrende.
Sidst på mødet stod det klar, at vi ikke har et fuldt menighedsråd for den kommende periode.
Kommunikation om de tomme pladser i rådet har været mangelfuld, så dagen sluttede med en tydelig og
alvorlig opmuntring til at stille op til menighedsrådet næste år.

Efter sådan et årsmøde for man lyst at tage arbejdshandskerne på, så vi får skabt bedre kontakt på tværs af
generationer, ser flere børn i fællesskaber og bliver bedre til at kommunikere om, hvordan vi kan hjælpe og
opmuntre hinanden.
Til årsmødet var der 43 voksne deltager. Under årsmødet var der 6 teens og 3 voksne, der gave 26 børn en
fest i Korsgadehallen og senere med film og popcorn.

Efter leg og et veloverstået møde var vi ca. 100 til fest, hvor teens stod for en uforglemmelig bingo-
oplevelse. Tak til teens. Hvor er I seje!

Sådan en dag gør en præst taknemmelig, stolt og træt.
Tak for et dejligt årsmøde og en skøn fest.
Valgmenighedspræst, Christian Callesen